Frygt for atomkatastrofer får Tyskland og Litauen til at hamstre jodtabletter

Astravec Foto: Astravec Foto- Renessaince

Tyskland/Litauen/Hviderusland: Tyskland vil investere 8,4 millioner euro til indkøb af 190 millioner jodtabletter. Tyskland, som lukker sine kernekraftværker i 2022, ser ifølge WDR  den største trussel for atomudslip ikke i selve Tyskland, men i nabolandene.

”Tænk på Belgien, Frankrig, Schweiz, Tjekkiet, Sverige. Hvis der skulle ske noget, skal vi naturligvis beskytte vores befolkning, siger Wolfgang Müller, leder af en kommission for strålingbeskyttelse. De nye forsyninger af jordtabletter er fire gange større, end dem Tyskland råder over nu. Jodtabletterne skal i tilfælde af en atomkatastrofe uddeles til børn og unge samt gravide.

Ligeledes Litauen har planer om at investere i jodtabletter. Litauen har planlagt at bruge 900.000 euro til indkøb af jodtabletter, da landet frygter det hviderussiske kraftværk Astravec, skriver litauske medier.

Astravec ligger blot 60 kilometer fra landets hovedstad Vilnius og skal ifølge planerne begynde sin elproduktion i år. Litauske myndigheder vil uddele jodtabletterne i tilfælde af udslip fra kraftværket. ota

Share This