Forvirring omkring Smolensk fortsætter, Smolensk kommission afviser eksplosion

En mindehøjtidelighed i Krakow i 2013 Foto: Piotr Drabik

Polen: I begyndelsen af denne uge meddelte Polens forsvarsminister Antoni Macierewicz, at den kommission, som undersøger ulykken i Smolensk, har fundet afgørende beviser for, at en eksplosion fandt sted i flyet, inden det ramte et træ og landeningsbanen i Smolensk. I dag meddeler den selvsamme kommission i polske medier, at den ikke kan bekræfte forsvarsministerens udtalelse.

Ifølge kommissionen viser lydoptagelserne inden ulykken, at “en voldsom hændelse” fandt sted i flyet i de sidste sekunder inden ulykken, men uden at forklare, hvad “en voldsom hændelse” er.

Kommende analyser vil ifølge kommissionen fastslå, hvad denne voldsomme hændelse var, og hvorvidt den havde en betydning for ulykken. ota

Share This