Fortsat kritik af Ungarn, europolitikere opfordrer til at straffe landet. I krydser den røde linje, siger Ungarn

Det ungarske flag, her på operabygningen i Budapest Foto: Ota Tiefenböck

Ungarn: Hvis Ungarn ikke ophæver de, ifølge især de vestlige europolitikere, kontroversielle passager i den nye lov om fremme af homoseksualitet hos børn, vil Europa-Kommissionen indlede overtrædelsesprocedurer mod landet. Det sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen i en diskussion med medlemmer af Europa-Parlamentet, skriver internationale medier.

Ursula von der Leyen kalder den ungarske lov for en skændsel. En stor del af europolitikere er også kritiske over for loven, og nogle af dem opfordrer EU til at tage hårdere midler i brug. Ungarn afviser at ændre den nye lov og siger i en erklæring, at angrebene på Ungarn har krydset den røde linje. Landet vil forsvare sig på alle mulige juridiske måder.

Loven, som er trådt i kraft onsdag, forbyder at vise og dermed promovere homoseksualitet og kønsskifte til unge under 18 år. Ungarns premierminister Viktor Orbán afviser, at loven diskriminerer, men blot overlader ansvaret for opdragelse af unge til deres forældre.

Europa Parlamentet vil diskutere sagen og vil vedtage en resolution i dag. Nogle europarlamentarikere opfordrer til at EU skal bruge reglen som kobler krænkelser af retsstattilstanden i landet sammen med overførsler af økonomiske midler fra EU.

Foreløbigt nægter EU at godkende Ungarns genopretningsplan. Den danner grundlag til at landet kan have udbetalt penge fra EU’s krisefond. Årsagen er ifølge EU-embedsmænd frygten for utilstrækkelig beskyttelse mod korruption. ota

Share This