Formand for EU Parlamentet vil straffe Centraleuropa for ikke at tage migranter

Illustrationsfoto: Vito Manzari

Migrantkrisen: Formand for EU Parlamentet Antonio Tajani kritiserer de centraleuropæiske lande for deres uvilje til at tage imod migranter. Polen, Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet skal ifølge ham tage ansvar, da migration er hele EU`s problem. Vil landene ikke deltage i omfordeling af migranterne, skal de straffes. Det siger han til det italienske nyhedsbureau Ansa.

”Solidaritet har ikke kun en retning, da de forlod deres diktaturer, fik de hjælp fra Europa og får fortsat hjælp, siger Antonio Tajani.

Antonio Tajanis udtalelse kommer på et tidspunkt, hvor skibet Diciotti med 150 migranter ombord på fjerde dag i træk befinder sig i en havn på Sicilien. Italien har afvist at lade migraterne blive i Italien og forlanger, at andre lande tager sig af migranterne. Det er foreløbigt ikke sket. Ikke noget EU land har foreløbigt ønsket at tage imod migranterne.

EU opfører sig hyklerisk og Italien vil drage konsekvenser af det, erklærede Italiens premierminister Giuseppe Conte fredag. Vicepremierminister Luigi Di Maio mener desuden, at Italien skal stoppe betalinger til EU`s budget, såfremt EU ikke tager sig af migranterne.

EU afviser at lade sig afpresse, trusler kan man ikke bruge til noget, sagde talsmand for Europa Kommissionen, Alexander Winterstein fredag. ota

 

Share This