Ad

Forholdet til Estland også godt, siger Ungarns udenrigsminister

Den estonske hovedstad Tallinn Foto- Ivar Leidus

Ungarn/Estland: Som før beskrevet på mreast.dk ser Ungarn lyst på forholdet til Serbien og Slovenien. Men også forholdet til Estland er godt, erklærer Peter Szijarto, Ungarns udenrigsminister på Facebook (omtalt i “Hungary today” 28.12.2020).

Ungarn og Estland vil kunne arbejde tæt sammen, når det gælder EUs fremtid, herunder i spørgsmålet om immigration. Szijarto mener, at hans estiske kollega Urmus Reinsalu ikke tilhører det liberale “mainstream”. Ellers ville han ikke udtale sig patriotisk og ud fra sit lands egne nationale interesser.

Szijarto roser også Reinsalus udtalelser til estisk radio. Her har han sagt, at selve det at nedlægge veto mod EUs budget ikke er ensbetydende med at lamme EU. Vetoretten er jo iflg EU traktaten en rettighed for alle medlemslande. Han roser også den estiske udenrigsministers modstand mod at kæde tilskud fra EUs budget sammen med et lands for eller imod fælles regler i EU om immigration.

Kort sagt, Ungarn føler sig ikke alene. Orbán og Sjijarto har modsat kollegaerne i Polen en evne til at skaffe sig allierede eller forståelse for den førte politik. søren.riishøj