Forholdet mellem Polen og Litauen på vej mod bedre tider

Af Søren Riishøj, lektor for Statskundskab, SDU

Polen: Polen har det svært med alle sine naboer. Forholdet til Ukraine er dårligt, forholdet til Hviderusland er blevet mere “pragmatisk”, forholdet til Tyskland yderst “kompliceret” og forholdet til Rusland spændt, selv om den polske politik over for Rusland er uklar og på mange måder selvmodsigende.

I hvert fald viger Polen ikke tilbage for at importere stigende mængder gas, olie og kul fra Rusland, ligesom der er røster i den polske debat, der taler for mere “pragmatisme” i forholdet til Rusland. Også Polens relationer til Litauen har, som beskrevet af Zbigniew Rokita i “New Eastern Europe”, haft sine “ups and downs”, lige nu synes det at blive noget bedre.

Som i forholdet til Ukraine spiller historien, rettere sagt mellemkrigsperioden en vigtig rolle. Efter 1. verdenskrig blev Vilnius indlemmet i Polen og blev først igen en del af Litauen med aftalerne mellem Stalin og Hitler op til 2. verdenskrig. Efter Sovjetunionens opløsning kom historien og forholdene for det polske mindretal i Litauen igen i søgelyset.

Under Lech Kaczynski, Polens præsident op til april 2010 var forholdet mellem de to lande godt, og regeringen i Vilnius håbede at det ville fortsætte efter 2015 med den ny polske regering ledet af Lov og Retfærdighedspartiet. Men forholdet til Litauen blev nærmest negligeret af den ny regering i Warszawa.

Spørgsmålet om vilkårene for det 20.000 store polske mindretal kom igen i fokus. Det polske mindretal er sammen med det russiske organiseret i partiet Den Polske Valgaktion, der har 10 pladser i parlamentet og står nogle steder stærkt lokalt samt er repræsenteret i Europaparlamentet.

Partiet er i Litauen beskyldt for at nære pro-russiske sympatier. Uenigheder mellem de to lande om det polske mindretals pas (“pas-krigen”) kom til at skabe problemer. Regeringen i Warszawa forlangte polske symboler i passene, hvilket blev afvist fra litauisk side. Strid har der også været om gadenavnene, skal de skrives både på polsk og litauisk? Dertil kom undervisningen og spørgsmål med tilknytning til oprettelse og akkreditering af polske skoler i Litauen.

Kort sagt, forholdet var præget af “kold fred”. Inden for det sidste år synes en del af de udestående problemer at være løst, i hvert fald et godt stykke. Det gælder således spørgsmålet om akkreditering af polske skoler og gadenavnene. Polakker kan også henvende sig til myndighederne i Litauen på polsk.

I august 2017 besøgte Marskal for Sejmen, det polske parlament Marek Kuchcinski Litauen, senere senatsformanden Stanislaw Karczewski. Her i foråret aflagde også præsident Andrzej Duda besøg i Litauen. Der er også kommet mere gang i forskellige infrastrukturprojekter, de to lande imellem, fx “Rail Baltic”, en jernbane fra Warszawa, via Kaunas, Riga til Estlands hovedstad Talinn, samt vejprojektet “Via Baltica” mellem Polen og de baltiske lande. Også når det gælder el og gas har vi projekter i spil, der skal forbinde landene og mindske afhængigheden af Rusland. En havn i Klaipeda der kan modtage flydende gas (LNG) fra USA er også på vej.