Forholdet mellem Iran og Aserbajdsjan, ny kold krig?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Aserbajdsjan: En kortvarig krise og sabelraslen mellem Aserbajdsjan og Iran ser ud til at være overstået. Men på sigt vil forholdet mellem de to lande være yderst kompliceret. En regulær kold krig kan bestemt ikke udelukkes. Sådan lyder det i en analyse fra ”Eurasianet” (19.11.2021).  

Aserbajdsjan’s sejr over Armenien i krigen i 2020 blev vundet med støtte fra Tyrkiet og Israel. Rusland optrådte som mægler. Aserbajdsjan har ikke aktuelt planer om at ændre det gode forhold til Tyrkiet og Israel. Det bekymrer Teheran. Iran var ikke involveret, var ”sidelined” og uden militær og politisk indflydelse under krigen mellem Aserbajdsjan og Armenien i 2020.

Israels involvering i en militær konflikt langs Irans nordlige grænse var – og er – bestemt ikke velset i Teheran. I september førte Irans arrestation af to lastbilchauffører, som ville fragte gods til Nagorno-Karabakh til en regulær diplomatisk krise. Den slags hændelser ville ellers normalt kunne klares ret let ad diplomatisk vej. Men Iran startede militærøvelser langs grænsen til Aserbajdsjan. Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev var dog ikke interesseret i en yderligere optrapning af konflikten. Tyrkiet var heller ikke interesseret i en regulær krig med Iran med det ene formål at forsvare Aserbajdsjan.

Tyrkiet og Iran søger efter bedste evne at holde uenighederne i ave. 15. november mødtes de to landes udenrigsministre, formentlig som forløber for et tyrkisk-iransk topmøde inden så længe. Et fredeligt forhold til Iran vil muliggøre yderligere tyrkisk indflydelse og ekspansion i Centralasien. Men Tyrkiet er interesseret i anlæg af en transportrute via Armenien, som vil afskære transport via Iran. For at presse Tyrkiet kan Iran støtte det kurdiske arbejderparti (PKK) mod Ankara. Aserbajdsjan er helt på det rene med, at der er grænser for, hvor langt Tyrkiet vil og kan gå, når det gælder konflikt med Iran. 

Israels indflydelse i Aserbajdsjan er meget forbundet med leverancer af militær teknologi, især droner, som blev brugt under krigen mod Armenien. Pro-israelske grupper har lobbyet i USA til fordel for Aserbajdsjan imod Armenien og ikke uden held. Kredse i Israel ser ligefrem Adserbajdan som base for et muligt militært angreb mod Iran. Der er kredse i Iran, der ønsker en mere åben konfrontation med Israel og Tyrkiet, som er Aserbajdsjan’s allierede. En måde at genere Tyrkiet vil være at vælge Armenien og ikke Aserbajdsjan som transport rute fra Iran. Iransk støtte til shiitiske religiøse grupper i Aserbajdsjan har ikke og vil næppe bære frugt, siges det i analysen.

At føre ”proxy” strategier, støtte bestemte religiøse grupper i udlandet, er meget vanskeligere i Aserbajdsjan end i Libanon og Irak. Spørgsmålet om ”genforening” af Aserbajdsjan med Iran er også blevet rejst af ”hardlinere” i Teheran. Hvor langt fjendtlighederne mellem Teheran og Baku vil gå, er svært at sige. Konflikten er yderst kompleks. Kold krig i en eller anden variant er det mest sandsynlige.