Ad

Forholdet Kina og Ukraine, ændringer på vej

Den ukrainske hovedstad Kijev Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine/Kina: Forholdet Kina-Ukraine har i sig store potentialer, men de bliver ikke i tilstrækkelig grad omsat til virkelighed. Det skriver Serhij Korsunskyj i det tyske ”Ukrainen-analysen”.

De kinesiske transportveje (”bælt og vej” initiativet) går via Rusland, Kasakhstan og Hviderusland, Ukraine er en ”sidevej”. Størst er det kinesiske engagement i Ukraines landbrugssektor. Det ventes, at den nye regering i Kijev vil forsøge at få udbygget kontakterne til Bejing, især når det gælder infrastrukturprojekter, udbygning af havne, veje, telekommunikation samt landbrug og energi. Ukraine og Kina optog officielt diplomatiske forbindelser i 1992, siden er mere end 240 bilaterale dokumenter underskrevet, deriblandt den fælles erklæring fra 2011 om opbygning og videreudvikling af forbindelserne.  Det indbyrdes økonomiske forhold reguleres stadig efter reglerne fra 1990erne.  Der har været talt om et strategisk partnerskab, men blevet ved snakken herom. 

Efter Maidan og annekteringen af Krim i 2014 blev relationerne neddroslet. Under Porosjenko blev der slet ikke holdt møder med kinesere på højt niveau. Skete det, var det i forbindelse med internationale økonomiske topmøder med deltagelse af mange andre lande end Ukraine og Kina. Men der var dog økonomiske kontakter på lavere niveauer. De direkte kinesiske investeringer i Ukraine forblev i de år på et lavt niveau, under 20 mio. dollar om året, og de ukrainske investeringer i Kina var kun 1.5 mio. dollar årligt. Den indbyrdes samhandel har derimod været ret stabil. Kineserne erhvervede sig aktiver i eksisterende ukrainske virksomheder, over ti år 7.5 mia. dollar.

Under sit besøg i Kasakhstan i 2013 erklærede Kinas præsident Xi Jinping starten på ”et bælt, én vej” initiativet. 70 lande har taget del i de ”nye sideveje”, som projektet er blevet kaldt. Ukraine foretog sig dog kun lidt for at blive en del af projektet. Ukraine blev inviteret til at tage del i ”16+1” platformen, dvs. samarbejdet mellem Kina og landene i Central- og Østeuropa, men Porosjenko tillagde heller ikke ”16+1” stor betydning. En jernbaneforbindelse fra Kina via Ukraine blev bedømt urentabel.  Det kinesiske engagement i havneudbygning i Ukraine har været begrænset til Odessa.

Krigen i Donbas og annekteringen af Krim fik uundgåeligt følger, også for forholdet mellem Kina og Ukraine. Kina har ikke anerkendt annekteringen af Krim, men afviser alle krav om sanktioner over for Rusland. Tværtimod er Rusland blevet en ”strategisk partner” for Bejing. Ukraine orienterede sig langt mere mod EU og militært især mod USA, båret op af associeringaftalerne med EU.

Forholdet til præsident Donald Trump har været kompliceret. Trump´s rådgiver under præsidentvalgkampen Paul Mannafort havde i sin tid været rådgiver for Janukovitj, og den sidste sag om Biden’s søn og Trump’s ønske om at få Rusland genindlemmet i G-7 har ikke gjort forholdet bedre. Kijev har indtil nu at undgå at provokere Trump ved at tilnærme sig Kina for meget. Men det nu mere anstrengte forhold til USA gør det lettere for Ukraine at tilnærme sig Kina.

Den kinesiske teknologigigant Huawei vil gerne ind på det ukrainske marked, men udbygningen af moderne teknologi, fx 5G, er gået langsomt i Ukraine. I dag er Ukraine ikke engang dækket af 3G og LTE-nettet. At kinesernes ”vej og bælt” er begrænset i Ukraine, skyldes også den politiske og militære spændinger i Sortehavsregionen. Flere lande har alvorlige territoriale konflikter – Moldova, Aserbajdsjan, Georgien og Ukraine især. At føre ”bælt og vej” via Rusland og Hviderusland er sikrest.

Men ændringer i det ukrainsk-kinesiske forhold kan som sagt være på vej. Xi Jinping lykønskede i hvert fald Zelenskij med valget, og Zelenskij holdt møde med Kinas ambassadør i Ukraine straks efter valgsejren. De bilaterale industri- og handelskamre gør nu, hvad de kan for at styrke forbindelserne. Det ventes, at ukrainske virksomheder nu vil optræde på erhvervsmesser i Kina. Der har været ytret ønske om en frihandelsaftale med kineserne. Men en fuldstændig åbning økonomisk over for Kina er dog for farlig pga. de ukrainske virksomheders teknologiske efterslæb.

Erfaringerne fra frihandelsaftalen med EU er ikke for gode. Underskuddet er vokset markant, fra 400 mio. til 4 mia. dollar over de sidste tre år. Huawei har også foreslået at etablere 4G-kommunikationssystemet i Kijevs u-bane. Den planlagte liberalisering af køb og salg af landbrugsjord i Ukraine er heller ikke gået ubemærket hen i Bejing. Også inden for atomenergi er kineserne på banen, Ukraine ønsker hurtigst muligt at få erstattet russisk udstyr på atomkraftværkerne. Kort sagt har vi et stort uudnyttet potentiale for udvidet ukrainsk-kinesisk samarbejde. Den ukrainske økonomi er i vækst, for 2019 anslået til 4.6 pct. Også det vækker Kinas interesse.