FN globale aftale om migration: Er den god eller dårlig, juridisk bindende eller ikke bindende?

Af Ota Tiefenböck

Verden: FN lande undtaget USA blev i juli enige om indholdet af FN globale aftale om migration. Aftalen skal ifølge planerne underskrives den 10.-11. december i Marrakesh og har blandt andet til formål en bedre organisering af migrantstrømme i verden samt at styrke migranternes/flygtningenes rettigheder.

Ifølge et 34 siders langt dokument kan problemerne med migration kun klares udfra et globalt niveau. Aftalen krænker ifølge FN ikke nationalstaternes suverænitet eller deres ret til egen migrationspolitik, blot regulerer migration og problemerne omkring migration.

Enkelte lande imod

Enigheden omkring aftalens ordlyd vedtaget i juli varede ikke længe. Flere lande har siden juli udtrykt bekymring over aftalens ordlyd. Ungarn, Australien og Østrig har meddelt, at de ikke vil underskrive den. Alt tyder desuden på, at Kroatien, Tjekkiet, Polen og Japan ligeledes vil afvise at skrive under på aftalen. Ifølge disse lande krænker aftalen landenes suverænitet og gør migration til en menneskeret. Landene er bange for, at aftalen ligefrem vil opfordre til migration.

”Migration er ikke nogen menneskeret og må aldrig blive det. Det vil resultere i uforudsigelige politiske ændringer i hele verden, siger den østrigske vicekansler Heinz-Christian Strache.

Den tjekkiske premierminister Andrej Babis er enig. Tjekkiets regering skal tage stilling til landets officielle holdning til aftalen i løbet af de kommende uger, men Andrej Babis har allerede nu givet udtryk for, at han vil foreslå et nej til aftalen.

”Vi må ikke deklarere, at det at flygte fra et land til et andet land på grund af klimaændringer eller fattigdom er en overordnet menneskeret. Vi skal hjælpe, men migration kan aldrig blive en menneskeret. FN aftalen er uforeneligt med vores migrationspolitik, den truer vores suverænitet og indeholder ting, jeg ikke kan lide, siger Andrej Babis og tilføjer:

”Mens FN vil have, at migration skal understøttes, mener vi, at den skal standses. Vi er et suverænt land og hvem der skal eller ikke skal bo i vort land, vil vi selv bestemme. Det skal ikke være diverse aftaler eller kvoter, der bestemmer det, siger Andrej Babis.

Mange lande for

I Tyskland ser man ikke nogen problem ved aftalen. Den betragtes derimod som et passende værktøj til begrænsning af illegal migration og mulighed for at opnå en styret legal migration. Den tyske regering mener derudover, at aftalen vil styrke samarbejdet mellem landene migranterne flygter fra og modtagerlandene og dermed vil give en bedre mulighed for hjemsendelser. I  Tyskland er der dog også på det seneste dukket kritiske røster omkring aftalen op, også i Angela Merkels parti CDU.

Slovakiets udenrigsminister Miroslav Lajcak bakker op om aftalen. Den vil ifølge ham styrke de positive sider ved migration og mindske de negative. Han afviser desuden, at aftalen på nogen måde betyder, at landene bliver tvunget til at tage imod et antal migranter.

Bindende eller ikke bindende?

Aftalen er ikke juridisk bindende. Ifølge Miroslav Lajcak er den et politisk dokument, som ikke tvinger de underskrivende lande til noget som helst. Ifølge ham bliver migrationspolitik fortsat de enkelte landes ansvarsområde. Heinz-Christian Strache er dog alligevel betænkelig. Ifølge ham kan aftalen være medvirkende til internationale væner, som ofte bliver til international lovgivning senere. Ifølge Østrigs kansler Sebastian Kurz udvisker aftalen desuden forskellen på illegal og legal migration samt forskellen flygtninge som flygter fra krig og ødelæggelse og migranter som søger et bedre liv.

Hvad mener Danmark?
Det er foreløbigt uklart, hvorvidt Danmark vil skrive under på aftalen i Marrekesh. I august besvarede minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs et spørgsmål om aftalen stillet af Martin Henriksen (DF) med følgende ord:

Aftaleteksten er ikke juridisk bindende og forfægter ikke staters grundlæggende ret til suverænt at bestemme, hvem der kan rejse ind i landet. Dette har igennem forhandlingsforløbet været afgørende for Danmark. De politiske forpligtelser indeholdt i dokumentet er alle på linje med eksisterende dansk lov og praksis. Efterlevelse af aftalen vil derfor ikke kræve danske tiltag, der ikke flugter med den eksisterende danske politiske linje i forhold til migrationsspørgsmål nationalt og internationalt.Til gengæld er det forventningen, at aftalen på en række punkter vil kunne bidrage til at fremme danske prioriteter på migrationsdagsordenen. Det gælder særligt bestræbelserne på at fremme hjemsendelse af personer i udsendelsesposition i Danmark, idet aftalen meget entydigt fastslår, at lande har en forpligtelse i henhold til international ret til at tilbagetage egne statsborgere. Herudover er det forventningen, at aftalen, som den første fælles, globale referenceramme for internationale bestræbelser på at bringe den irregulære migration under kontrol, på sigt vil kunne bidrage til at inddæmme presset fra irregulære migranter på Europa og Danmark. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at aftalen er et fremskridt for den globale håndtering af migration, og at aftalen–og dens fremtidige implementering – samlet set er i Europas og Danmarks interesse.