Ad

EUs sanktionsdilemma: Hvordan straffe Ungarn uden at ramme befolkningen?

Ungarns parlament i Budapest Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU/Ungarn: EU forsøger at finde frem til en ordning, hvorefter stater der bryder ”rule of law” straffes på pengepungen. Og her er Ungarn i særlig grad i søgelyset. Det skyldes også, at OLAF, EU’s anti-korruptionskontor, har fundet frem til uregelmæssigheder, når det gælder forvaltningen af de penge, der bliver udbetalt til Ungarn fra EU’s kasser. På indeværende tidspunkt er udfaldet af overvejelserne usikkert, fastslår Bakó Bea i en analyse for tænketanken BIRN (21.10.2020).

EU’s kommende 7-års budget er stadig til forhandling. Støtten fra EU’s kasser svarer til omkring 3 pct. af Ungarns samlede bruttonationalprodukt (BNP). En stor del bliver udbetalt lokalt. I årene 2014-20 drejede det sig om et beløb svarende til omkring 5 mia. euro.

Som i andre tilfælde med sanktioner står EU over for et dilemma: hvordan kan vi straffe landes regeringer uden at ramme befolkningerne? BIRN er nået frem til, at finansielle sanktioner fra EU-side i høj grad også vil ramme de byer og lokalsamfund, hvor oppositionen har vundet magten efter sidste års lokalvalg. Især byer med lav turisme rammes, hvis der bliver indført sanktioner.

For mange er EU-midler uundværlige for vedligeholdelse af bygninger og veje og sikring af boliger for roma-befolkningen. Udadtil støtter oppositionen i Ungarn sanktioner, men Klara Nyirati, borgmester i byen Baja, en by på 34.000 indbyggere i det sydlige Ungarn og tilhørende oppositionspartiet Momentum, indrømmer, at ”hvis noget går galt i en by, er det jo altid borgmesteren og politimesteren der bliver gjort ansvarlig. Kun de færreste er klar over, hvordan lokale projekter bliver finansieret”. Borgmesteren i Baja har arvet en del ikke-færdiggjorte projekter. De vil ikke kunne gennemføres, hvis EU’s kasser lukker. 

I landsbyen Endrefalva, 110 km. nord-øst for Budapest, har EU lovet 350.000 euro til at opføre en ny klinik, der efter planen skal betjene 1200 patienter. Uden egen læge må klinikken operere på deltid med hjælp fra læger i nabobyer. Byen har en politisk uafhængig borgmester, Zoltan Muranyi. Adspurgt, hvad der vil ske, hvis EU-pengene ophører, lyder svaret” ”Vi har ikke en plan B”.

Penge fra EU skal søges via finansministeriet, det er normal praksis i andre EU-lande, ligesom pengene fra EU først bliver udbetalt efter færdiggørelsen. Det betyder at projekter, indtil det sker, skal finansieres af Ungarn selv. Dette betyder øget centralisering og risiko for, at pengene bliver udbetalt ud fra politiske kriterier, ikke efter behov. Forholdet mellem regeringen i Budapest og lokale myndigheder er ofte anspændt. Standses der for EU-midler vil regeringen givetvis koncentrere sig om større, ikke lokale projekter.

Indførelse af EU-sanktioner vil uden tvivl kunne skade den eller så høje opbakning EU. Fidesz vil bruge det til at angribe EU og oppositionen. Indtil videre er det sket med stort held, senest ved det sidste parlamentsvalg, selv om mange ungarere er klar over de mange problemer, der er forbundet med korruption.

Dilemmaet erkendes åbent af Istvan Ujhelyi, medlem af Europaparlamentet for Socialistpartiet. Der er foreslået et alternativt system, hvorefter lokale myndigheder kan ansøge om penge direkte i EU uden om regeringen i Budapest. Det gælder også penge fra EU’s fond til bekæmpelse af corona-pandemien. Det system er dog ikke på tale, og det giver ingen garanti for, at penge faktisk bliver udbetalt. Fidesz ser sanktionstruslen som afpresning (”blackmail”).