EU’s kommende budget, skrabet og forsinket

Illustrationsfoto: Mtaylor848

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: Meget taler for, at vedtagelsen af EU’s langtidsbudget for 2021-27 bliver stærkt forsinket, skriver Tomasz Bielecki i det polske ”Gazeta Wyborcza”. Måske det først kan vedtages under det tyske formandskab i 2. halvår af 2020.

Både Kommissionen og Europarlamentet ser gerne, at de vigtigste elementer var faldet på plads før Europaparlamentsvalget i maj 2019, men det anses for at være helt urealistisk. I værste fald må finansieringen af EU’s aktiviteter hvile på et provisorisk budget. Det endelige budget skal vedtages med enstemmighed; både de lande, der er nettobidragydere og de lande, der er nettomodtagere, typisk landene fra Central- og Østeuropa, skal stemme for.

De sidste, kaldt ”vennerne af kohæsionspolitikken”, i alt 14 lande, holdt for nylig møde i Bratislava, hvor de ganske som op til forrige budget (i 2013) advarede mod nedskæringer. Frankrig har efter sigende heller ikke hast med at få budgettet vedtaget, for i Paris frygtes der nye protester som følge af de sandsynlige begrænsninger også i overførsler til landbruget.

Udspillet til det kommende langtidsbudget fra Kommissionen opererer med begrænsninger i overførslerne via kohæsionsfondene på under ét 10 pct., De frigivne midler skal især gå til flygtninge- og migration, forskning og udvikling samt til videreudvikling af det fælles europæiske forsvar.

Polen må efter forslaget se frem til en nedsættelse af overførslerne på 23 pct., nogenlunde det samme niveau som Tjekkiet, Ungarn, Litauen, Estland og Malta. Rumænien og Bulgarien ventes at få mere, men det skyldes, at de har fået udbetalt ret få penge i forrige budgetperiode pga. af finansielle uregelmæssigheder. Forslaget om at skære i overførslerne til lande, der bryder EU’s retsprincipper falder ikke i god jord overalt, slet ikke i Polen, Ungarn og Rumænien.