Europaparlamentsvalget, ”stress tests” for Bulgarien, Kroatien og Østrig

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Bulgarien/Kroatien/Østrig: Magazinet ”Eurozine” gennemfører her i ugerne op til Europaparlamentsvalget ”stress tests” for EU-landene. For Bulgariens vedkommende konstaterer Dimitar Vatsov, at spørgsmålet om partiernes repræsentation i Europaparlamentet ikke spiller den store rolle i valgkampen.

Stik modsat forholder det sig i Ungarn og Rumænien, hvor Orbán’s Fidesz og det rumænske Socialdemokrati har problemer med deres respektive grupper i parlamentet. De forskellige fraktioner, EPP, S&D, ECR og ALDE ser Vatsov kun som taktisk bestemte sammenslutninger af politiske partier af meget forskellig karakter.

Det bulgarske Socialistparti (BSP) er med i den Progressive alliance af Socialister og Demokrater (S&D), det uanset at partiet fører en russisk-venlig politik og eksempelvis har afvist at godkende Istanbul Konventionen om forbud mod vold mod kvinder.

Det rumænske Socialdemokrat (PDS) modsat det bulgarske har fået suspenderet medlemskabet af S&D pga. retsreformer og ændringer af antikorruptionslove.

I Bulgarien ventes de mest euroskeptiske partier, ”Forenede Patrioter” og ”Volja”, at fordoble antallet af pladser i Europarlamentet, men de vil næppe nå op over en tredjedel af Bulgariens i alt 17 pladser. Men den populistiske diskurs har vundet indtog også i de etablerede partier, herunder som sagt Socialistpartiet (BSP).

Når det gælder mediefriheden, er Bulgarien iflg. Reportere Uden Grænser faldet helt ned på en slem 111. plads. Men det politiske regime er ikke som i Ungarn og Polen illiberalt. Vatsov betegner i analysen Bulgarien som en blanding af et pro-EU ”facade demokrati” og et østligt præget europæisk oligarki; en hybrid som er svær, for ikke at sige umulig at få rokket ved foreløbig.

Kroatien, det senest optagne land i EU har, konstaterer Ivana Drazic i sin ”stress test” analyse, i dag ikke et eneste medlem af de mest vigtige komiteer i Europaparlamentet, fx budgetkomiteen og komiteen for turisme. Dette kan have medvirket til den meget lave valgdeltagelse, 25.24 pct. ved Europaparlamentsvalget i 2014, som klart under niveauet ved de nationale valg.

Mange kroatere ser deres land som marginaliseret i EU. Det ventes at Kroatiens Demokratiske Union (HZD) bliver største parti som ved det sidste nationale valg, og at det stærkt EU-kritiske ”Menneskemuren” bliver repræsenteret i Europaparlamentet. Drejningen i nationalistisk retning har været tydelig, uanset EU-medlemskabet. ”Menneskemuren” ønsker Kroatien ud af EU og NATO og afviser også euroen som valuta. Iøjnefaldende har været nedturen for Kroatiens Socialdemokratiske Parti (SDP) og ophøret af det bipolære (to-blok) politiske system, der havde kendetegnet kroatisk politik lige siden 1990erne.

I Østrig, skriver Markus Müller-Schinwald, er det europæiske ikke højt på dagsordenen. Europaparlamentsvalget er den første vælgertest siden parlamentsvalget i 2017, der på mange måder vendte op og ned på østrigsk politik. Derfor betragtes valget mest som en folkeafstemning for eller imod regeringen.

I maj 2017 dannede Sebastian Kurz, lederen af Østrigs Folkeparti (ÖVP) regering med Frihedspartiet (FPÖ). Den regering har ført en stram indvandrer- og asylpolitik og afviste i efteråret 2018 FNs pagt for Migration, hvilket Østrig ikke var ene om. Interessant bliver, om Østrigs Grønne Parti kan genoprette sin gamle position via repræsentation i Europaparlamentet.