Europaparlamentsvalget i Polen: Lov og Retfærdighedspartiet går frem i ny meningsmåling

Formand for PiS partiet Jaroslaw Kaczynski Foto: M. A. Cholewicz

Polen: At dømme efter en meningsmåling gennemført 7. marts af IBIS for Radio ZET bliver det regerende Lov og Retfærdighedspartiet det største parti i Polen ved valget til Europaparlamentet i maj. Partiet står til at få 41.6 pct. af stemmerne, en fremgang på 1.2 i forhold til sidste måling.

Europæisk Koalition, der består af partier og enkeltpersoner med pro-EU holdninger, står til 37.2. ellef en svag tilbagegang i forhold til forrige måling. Derudover vil Robert Biedrons parti “Wiosna” (“Forår”) efter alt at dømme klare spærregrænsen og få 6.6 pct. Andre partier og koalitioner, fx kolationen mellem Kukiz-15 og det venstreorienterede Razem (“Sammen”) står til 2.9 pct., under spærregrænsen.

Andre partidannelser er endnu længere nede under spærregrænsen på de 5 pct. 1000 personer er spurgt i undersøgelsen, 49 pct. af de adspurgte erklærer at de vil stemme ved valget. Om så mange vil gå til stemmeurnerne er dog usikkert. Måske den ophedede politiske debat i Polen og udsigten til parlamentsvalg efter sommer kan få flere end normalt til at afgive deres stemme. søren.riishøj

Share This