EU-Vestbalkan topmødet i coronakrisens skygge

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU/Balkan: EU-topmødet om Vestbalkan den 6. maj blev som andre møder i EU afholdt som video link og varede i to timer. Covid-19 og EU’s hjælpepakke på 3.3 mia. euro og en ny investeringsplan inden for transport og energi var de vigtigste emner på mødet, men der blev også talt om Ruslands og Kinas indflydelse i regionen. Det skriver Nikola Dordevic i en analyse for ”Emerging Europe” (8.5.2020). 

Spørgsmålet om udvidelse af EU har været prioriteret højt af EU-formandskabslandet Kroatien, men var ikke på dagsordenen.. Omkring 140.000 er døde af coronaen i Europa indtil nu, de økonomiske konsekvenser af pandemien er dybt alvorlige.  

EU er i hård konkurrence med andre lande, når det gælder indflydelse på Balkan. Det lægges der bestemt ikke skjul på, heller ikke af Ursula von de Leyen. ”There is no question, the West Balkans belong to the EU. I call on their governments to continue delivering on reforms, particularly on the rule of law, the fight against corruption and guaranteeing media freedom”, erklærede von der Leyen ved afslutningen på topmødet.  

Spørgsmålet er imidlertid, om hjælpepakken vil gøre den store forskel, og om den kan matche den støtte der ydes fra anden side. I april blev der givet grønt lys for Nordmakedonien og Albanien til at påbegynde EU-optagelsesforhandlinger, men der er ikke sat dato på, hvornår de skal begynde. Bulgarien har rejst en række krav over for Nordmakedonien for at acceptere landets start, fx om brug af det ”makedonske” sprog ved EU-møder. Bulgarien betragter makedonsk som en bulgarsk dialekt og makedonerne som undergruppe (”subgroup”) af bulgarer.

Serbiens præsident Aleksander Vucic har chokeret mange med sin erklæring om, at europæisk solidaritet kun er en ”fairy tale”. Han erklærede, at Serbien derfor har vendt sig til Kina for at få hjælp. Kineserne har sendt eksperter og bygget et laboratorium som hjælp til Serbien i kampen mod coronaen. Serbien ser hverken Kina eller Rusland som trusler, følger en såkaldt ”flervektorpolitik”.

For EU er Kinas engagement et geopolitisk træk, men EU’s handlinger er også geopolitiske, at begrænse Kinas og Rusland indflydelse i regionen længst muligt. Stormagtsrivalisering på Balkan er set flere gange før i historien.

Det var skuddene i Sarajevo der udløste 1. verdenskrig. Under Tito var Jugoslavien ret fredeligt og alliancefrit, men efter Jugoslaviens opløsning fik vi blodige borgerkrige, etniske udrensninger og igen rivalisering mellem stormagter om indflydelse i regionen.

Serbien står ikke helt alene, når det gælder Kina. Andre lande med ambition om EU-medlemskab benytter også det ”kinesiske kort” og for den sags skyld det russiske, for at få mere støtte og  løfte om EU-medlemskab.