EU præsident i otte timers lang forhør i Polen

Donald Tusk Foto: Andrzej Barabasz

Polen: Polens tidligere premierminister, nu EU præsident, Donald Tusk tilbragte torsdag otte lange timer i forhør i Warszawa. Tusk var indkaldt som vidne i sagen omkring Smolensk katastrofen og hans rolle ved obduktion af ofrene.

”Familierne fik ikke lov til at åbne kistene, det måtte der have været en grund til. Grunden var, at de var bange for skandaler, som kunne ødelægge det polsk-russiske forhold. At bevare et godt forhold-til trods for denne forfærdelige hændelse-skulle tjene til, at Donald Tusk blev en vigtig person i EU, sagde Jaroslaw Kaczynski om Smolensk sagen i tv-stationen Trwam.

Donald Tusk sagde ifølge polske medier efter afhøringen, at han ikke behøver at frygte noget, og at Jaroslaw Kaczynski ikke kan afskrække ham. Han sagde endvidere, at det polske retssystem tjener Polens regering som et redskab mod dens modstandere, oppositionen, eller mennesker den ikke kan lide.

Det er anden gang Donald Tusk er blevet indkaldt i sagen. Første gang var den 19. april. ota

Share This