Ad

EU og det kommende budget: Er det ”ny” Europa reelt nettobidragydere?

Illustrationsfoto: Mtaylor848

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: EU’s budget fra 2021 kunne som ventet ikke forhandles på plads på topmødet i sidste weekend. Nu skal der så gøres et nyt forsøg i oktober måned under det tyske formandskab. At der er drama om budgettet helt frem til deadline er slet ikke nyt i EU’s historie. Nettobidragyderlande som Holland, Østrig, Sverige og Danmark kræver, at medlemslandenes bidrag til EU fastholdes på 1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), ”kohæsionslandene”, nettomodtagere i Central- og Østeuropa og Sydeuropa, derimod ønsker en stigning.

Kommissionen har foreslået bidrag fra medlemslandene svarende til 1.1 pct. af BNP. Men hvem er reelt nettomodtagerne? Det spørgsmål rejser Clotilde Armand, MEP og medlem af Europaparlamentets budgetudvalg, i ”Financial Times” (gengivet i det polske ”Polityka” 8.2020).

Her slår hun fast, at pengene netto, stik modsat de gængse holdninger, i stor stil flyder fra EU’s fattige lande til EU’s rige lande. Én af årsagerne hertil er hjerneflugten. Alene i årene fra 2009 til 2015 mistede hendes eget land, Rumænien ikke mindre end halvdelen af sine læger. De valgte at arbejde i den rige del af EU.

Polen mistede hver tiende læge, men, nok så vigtigt, over halvdelen af polske medicinstuderende agter at søge arbejde i udlandet efter endt studium. I Bulgarien er tallet helt oppe på 90 pct.! Alene tabet af læger svarer i tab til 25 pct. af de midler, som Rumænien har over årene fået fra EU via kohæsionsfondene. Men det er kun en del af problemet.

De overskud, som vestlige firmaer trækker ud i overskud fra aktiviteter i Central- og Østeuropa overstiger markant værdien af de penge, landene får fra EU’s kasser. Iflg. de officielle statistikker, forsætter Armand, svarede pengestrømmen fra EU til Polen og Ungarn til et mellem 2 og 4 pct. af de to landes samlede BNP, men de overskud virksomheder trak ud var i samme periode oppe på det dobbelte, et sted mellem 4 og 8 pct.

Det samme billede vil sikkert tegne sig, dersom EU udvider mod syd-øst og optager Albanien og Nordmakedonien, måske også Serbien som nye EU-medlemmer. Også i det tilfælde vil vi opleve hjerneflugt. Kort sagt, konkluderer Armand, en yderligere udvidelse af EU er en win-win situation, også en gevinst for det ”gamle” Europa.

Historien vil gentage sig, hvis EU udvider mod syd-øst. De åbne grænser vil få flere læger og sundhedspersonale til at rejse til rige EU lande. Flere investeringer i de nye EU-lande mod syd vil betyde, at virksomhedernes overskud føres ud af landene. Og det samtidig med de flere penge fra EU. 

At bidragene måske sættes op, skyldes et stykke ad vejen Brexit. Men Brexit har også følger for stemmevægtene. Polen tjener mest, når det gælder den ny fordeling af stemmevægte efter Brexit. Polens stemmeandel stiger med 28 pct., Spaniens med 23 pct., Frankrigs og Tysklands går op med 18 og 17 pct. Små lande som Slovakiet, Ungarn og Portugal er de største taber i den sammenhæng.

Læs mere: her