Ad

EU mister indflydelse på Vestbalkan

Baščaršija pladsen i Sarajevos centrum Foto: Daniel Wabyick

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Balkan: I begyndelsen af juli blev der i Poznan i Polen afholdt topmøde mellem EU og landene på Vestbalkan som led i Berlin-processen, EU’s forsøg på at skabe stabilitet i regionen. Mødet blev ikke omtalt ret meget i medierne, og det har sine årsager, konstaterer Ivan Pepic i en analyse i ”New Eastern ”Europe”.

Pepic er leder af en ekspertgruppe ved Institut for Social og Politisk forskning i Mostar i Bosnien. Han mener, at EU’s magt er på retur. EU, konstaterer han, er blevet en ”politisk dværg” på Vestbalkan. Andre lande tager over, hvor EU svigter. Regionen prioriteres i EU i dag slet ikke så højt som ventet lige efter de blodige begivenheder og Kosovo-krigen i 1990erne. Udvidelsen af EU mod syd er på ”stand by”.

EU savner en strategi, slet og ret; og de ressourcer der sættes ind i regionen er for få. EU foretrækker at holde en distance fra de stadig mange uløste konflikter i regionen; det ses særlig tydeligt i Bosnien-Hercegovina og Kosovo. Politisk og forfatningsmæssigt er situationen i Bosnien stadig ”skakmat”, og når det gælder Serbien-Kosovo forholdet har EU ikke præsenteret løsningsforslag, fx alternativer til det ”land swap” udspil til grænseændringer der har været i spil med inspiration fra Washington, og som har skabt vrede i EU.

Det sidste udspil fra EU-side går tilbage til 2013 og er aldrig blevet ført ud i livet. Om Nordmakedonien får belønning fra EU for navne-aftalen med Grækenland, at benytte betegnelsen ”Nordmakedonien”, fx i form af optagelsesforhandlinger i EU, er meget tvivlsomt. USA var skeptisk over for aftalen.

Trump ser også på Vestbalkan EU ikke som en partner, men som en konkurrent. EU har taget æren for aftalen, men gør ikke meget andet. Kort sagt, konkrete udspil, flere ressourcer og langsigtede og holdbare strategier er hårdt savnet, til trods for at der er et stort behov for mægling og konkrete udspil til løsning af de forskellige konflikter på Vestbalkan. Prisen, siger Pepic, er at andre aktører end EU tager over.

En større meningsmåling gennemført i 2018 viste, at 29 pct. af borgerne i Bosnien-Hercegovina ser Tyrkiet som deres nærmeste allierede, efterfulgt af Rusland (15 pct.). Først derefter kommer Tyskland (13 pct.) og USA (8 pct.). Hele 38 pct. af den muslimske befolkning i Bosnien-Hercegovina ser Tyrkiet som den største donor og investor, selv om investeringerne fra EU-lande er 10 gange højere end Tyrkiets. Men Tyrkiet har over den sidste periode øget investeringerne, især inden for infrastruktur. For nylig lovede Recept Erdogan at bevilge 3 mia. euro i anlæg af en motorvej fra Sarajevo til Beograd.

Erdogan har flere gange besøgt bosniakkernes største parti, Partiet for Demokratisk Aktion (SDA). AKP, Erdogans parti, og SDA arbejder tæt sammen. Milorad Dodik, leder af Republika Srpska, orienterer sig mod øst, især mod Rusland. Om den ny EU Kommission vil og kan ændre strategi over for Vestbalkan – og for den sags skyld landene mod øst og syd (Ukraine, Georgien, Hviderusland og Middelhavsregionen), kan kun tiden vise.