EU-kommissær: EU skal betale til lande med migranter

December 2015. Et tog med flygtninge ankommer til den makedonsk-serbiske grænse i Tabanovce Foto: Ota Tiefenböck

EU: EU skal betale de lande som er ramt af migration og skal stå for en del af omkostningerne forbundet med migranterne. Det sagde EU kommissær Günther Oettinger på EU finansmintermøde i Luxemburg fredag, skriver internationale medier.

Günther Oettinger gav ligeledes udtryk for, at han forventer, at søndagens mini-topmøde, som holdes af udvalgte lande på søndag, vil betyde et stort fremskridt i den europæiske løsning af migrantkrisen.

Det er umiddelbart ikke helt klart, hvilke lande der deltager ved mini-topmødet, men alt tyder på, at det er Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig, Grækenland, Bulgarien, Spanien, Malta, Belgien, Danmark og Holland.

De fire centraleuropæiske lande Tjekkiet, Polen, Ungarn og Slovakiet afviste i går at deltage ved mødet. Ifølge Tjekkiets premierminister Andrej Babis fordi ”der ikke er nogen grund til at tage til et møde, som sandsynligvis ønsker at vedtage et forslag, som vi (Visegradlandene) ikke er enige i.”

Ungarns premierminister Viktor Orbán sagde, at indkaldelse til topmøder ikke er i Europa Kommissionens kompetencer. Det er EU præsident Donald Tusk, som indkalder til topmøder. ota

Share This