Ad

EU forlænger sanktionerne mod Rusland

Foto: Amio Cajander

Foto: Amio Cajander

EU/Rusland: EU besluttede fredag at forlænge sanktionerne mod Rusland med et år. Sanktionerne blev i sin vedtaget på grund af Ruslands ulovlige annektering af Krim og Sevastopol, skriver Det Europæiske Råd på sin hjemmeside.

Sanktionerne omfatter et forbud mod:

– import af varer med oprindelse på Krim eller i Sevastopol til EU

– investeringer på Krim eller i Sevastopol, dvs. at ingen europæiske eller EU-baserede virksomheder må købe fast ejendom eller enheder på Krim, finansiere virksomheder på Krim eller levere tjenesteydelser hertil

– turistydelser på Krim eller i Sevastopol, så europæiske krydstogtskibe navnlig ikke må anløbe havne på Krimhalvøen, undtagen i nødsituationer

– eksport af visse varer og teknologier til virksomheder på Krim eller til brug på Krim i transport-, tele- og energisektoren og i forbindelse med prospektering, efterforskning og produktion af olie, gas og mineraler. Det er også forbudt at yde teknisk bistand eller mægler-, bygge- og anlægs- eller ingeniørvirksomhed med tilknytning til infrastrukturen i disse sektorer. ota