EU forbyder Tjekkiet kontrol af polsk oksekød, Tjekkiet afviser at rette sig efter

Illustrationsfoto- Revital Salomon

Tjekkiet/Polen: Europa Kommissionen beordrer Tjekkiet til at stoppe særlige kontroller af polsk oksekød. Tjekkiet meddelte umiddelbart efter meddelelsen at landet ikke vil rette sig efter påbudet, skriver tjekkiske medier.

“Ingen europæisk land kan have særlige kontroller, hvis det ikke har passende grunde til. Det er ikke tilladt for medlemslandene at bruge protektionistiske værktøjer. Det strider imod idéerne om fælles landbrugspolitik, fælles marked, fælles kontrolsystem og andre fælles bestemmelser, siger eurokommissær Vytenis Andriukaitis til den polske Polsat.

Direktør for det tjekkiske veterinære kontrol Zbynek Semerad afviser, at Tjekkiet vil rette sig efter kommissærens påbud. Ifølge ham vil EU medlemslande i næste uge stemme om særlige kontroller og beslutte hvorvidt den tjekkiske kontrol skal stoppes. Først her vil Tjekkiet rette sig efter afgørelsen.

Alt polsk oksekød eksporteret til Tjekkiet gennemgår siden torsdag i sidste uge en særlig kontrol. Det sker på baggrund af sagen om slagtning af syge køer på polske slagterier samt efter flere sager, hvor polsk oksekød indeholdt salmonella.

Torsdag opdagede tjekkiske myndigheder endnu engang, at polsk kød indeholdt salmonella. Denne gang var det 1200 kilo af polske kyllingelår. ota

Share This