EU afviser at betale til Ungarns grænsehegn

Grænsehegn mellem Ungarn og Kroatien Foto: Ota Tiefenböck

Ungarn: EU vil ikke betale til det grænsehegn, Ungarn på eget initiativ har bygget på den ungarske Schengen grænse. Det siger Europa Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, skriver Politico.

Jean-Claude Juncker besvarer hermed en anmodning fra Ungarns premierminister Viktor Orbán, som i sidste uge forlangte, at EU betaler 400 millioner euro til Ungarn, svarende til halvdelen af de udgifter, Ungarn brugte på at bygge landets grænsehegn i 2015.

“Solidaritet er ikke en à la carte ret, som kan vælges for grænseforvaltning og afvises, når det handler om omfordeling, en beslutning som er blevet vedtaget, siger Jean-Claude Juncker.

Han understreger, at Ungarn har adgang til landets andel i EUs interne sikkerhedsfond, som er øremærket for EUs grænser og består af 40 millioner euro.

Han nævner ligeledes, at Ungarn er den største modtager af EU støtte blandt EUs medlemslande, og hvert år får EU støtte svarende til tre procent af landets BNP. ota

Share This