Ad

Ét år med Morawiecki, hvordan er det gået?

Polens premierminister Mateusz Morawiecki Foto: P. Tracz/ KPRM

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: For et næsten nøjagtigt år siden fyrede Jaroslaw Kaczynski, Polens reelle leder, daværende ministerpræsident Beata Szydlo og flere andre ministre, deriblandt den kontroversielle forsvarsminister Antoni Macierewicz. Ny regeringschef blev Mateuesz Morawiecki. Årsagen var til regeringsrokaden for så vidt enkel nok. Polens position i EU og NATO var blevet for belastet, og den mere kompromissøgende og i stilen mere teknokratiske Morawiecki skulle rette op herpå. Men hvordan er det så gået?

Herom er meningerne naturligt nok meget delte. Morawiecki lagde bombastisk ud, citerede kendte polakker fra fortiden, frem for alt den navnkundige Jozef Pilsudski, Polens store mand under kampen for uafhængigheden og i det meste af mellemkrigsperioden.

”Polen står over for store opgaver og forpligtelser”, erklærede han ved sin tiltræden. Nøgleordet var ”forandring” (”zmiana”). Vigtigt for Morawiecki var modernisering og reindustrialisering af Polen. Men i den henseende har resultaterne været beskedne.

Polsk økonomi har ikke forandret sig grundlæggende. Nye brancher, fx IT området og grøn omstilling er ikke blevet opgraderet ret meget. Og Polen satser stadig på produktion af kul. Polsk økonomi har været i vækst, men det skyldes de internationale konjunkturer.

Skatteindrivningen er blevet bedre, hvilket alt andet lige har påvirket statsfinanserne positivt. Der er også blevet satset på vækst våbenindustrien i kølvandet på de forhøjede militærudgifter.

Forholdet til EU er ikke blevet godt, men Morawiecki har været en bedre forhandler end sin forgænger, Beata Szydlo. Efter pres fra EU og en kendelse fra Domstolen måtte regeringen trække forslaget om mere politisk kontrol over landets Højesteret tilbage, men det var mest et nederlag for ”høgene” inden for regeringen, i særdeleshed justitsminister Zbiegniew Ziobro.

Det regerende Lov og Retfærdighedspartiet er opdelt i flere forskellige fløje, dem har Morawiecki ikke evnet at forene. Det er vigtigt for Lov og Retfærdighedspartiet at undgå et regulært brud i Det Forenede Højre, der består af to andre højrepartier ud over Lov og Retfærdighedspartiet.

Efter pres fra USA og Israel måtte også dele af den kontroversielle ”Holecaust-lov”, der gør det strafbart at udtale, at polakker havde medansvar for Holocaust, trækkes tilbage. Bestemmelserne i loven der er rettet mod Ukraine, straf for at benægte UPAs massemord på polakker, står ved magt.

De store visioner er blevet erstattet af ”realistiske kalkulationer. Frem til parlamentsvalget i 2019 skal ikke ventes nye dristige initiativer, i hvert ikke upopulære.