Erdogan truer Europa med millioner af migranter

Recep Tayyip Erdogan Foto- World Economic Forum

Tyrkiet/EU: Det tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan truer med at åbne op for grænserne og lade millioner af migranter rejse til Europa. Det vil ifølge ham ske, hvis der ikke bliver oprettet en sikkerhedszone i det nordøstlige Syrien. Zonen er aftalt mellem Tyrkiet og USA, men er foreløbigt ikke blevet til noget, da Syrien afviser oprettelse af zonen. Erdogan talte om muligheden om at åbne grænsen under sin tale torsdag, skriver internationale medier.

En 30 km bred sikkerhedszone skal ifølge Erdogan gøre det muligt for syriske flygtninge i Tyrkiet at vende tilbage til Syrien.

“Giv os en logistisk støtte, så vi kan bygge huse i det nordlige Syrien. Det er en måde at sikre dem menneskelige livsvilkår. Vores mål er at mindst en million af vores syriske brødre kan vende tilbage, siger Erdogan til den tyrkiske avis Hürriyet og tilføjer: 

“Enten sker det, ellers bliver vi nødt til at åbne op. Enten hjælper I os ellers orker vi ikke længere at være alene om det hele. Vi har ikke fået hjælp fra det internationale samfund, konkret fra EU, siger Erdogan. ota

Share This