Erdogan sammenligner Grækenland med Nazi-Tyskland. Samme sagde Østrigs kansler om Ungarn i 2015

December 2015. Et tog med flygtninge ankommer til den makedonsk-serbiske grænse i Tabanovce Foto: Ota Tiefenböck

Migrantkrisen: Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan sammenlignede onsdag de græske grænsevagters behandling af migranter med Nazi-Tysklands metoder under anden verdenskrig, skriver DPA.

“Der er ingen forskel på det nazisterne gjorde og de billeder fra den græske grænse, vi ser i dag, siger Erdogan.

Han betegner grækerne som fascister og “betalte legionære som myrder i Vestens tjeneste”.

Tyrkiet vil ifølge Erdogan fortsætte med at holde dørene åbne for migranter.

Erdogan forhandlede mandag med EU, hvorefter det af de europæiske ledere blev meddelt, at EU`s migrationsaftale med Tyrkiet fortsat er gældende.

Det er kun fem år siden, at den daværende østrigske kansler Werner Faymann sammenlignede Ungarns behandling af migranter med de metoder Tyskland brugte under anden verdenskrig. EU-Kommissionens formand Jean Claude Juncker kaldte dengang Viktor Orbán for en ”kortsynet diktator, som ønsker et Europa opdelt af anti-migrationsmure.” ota

Share This