Ad

Er Porosjenko det mindste onde?

Ukraines præsident Petro Porosjenko Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Præsidentvalget i marts 2019 og senere parlamentsvalget i Ukraine bliver formentlige de mest emotionelle og brutale i landets historie. Det mener Oleksandra Iwanuk i en analyse for ”New Eastern Europe”.

Meget er på spil, og den folkelige utilfredshed er større end nogensinde. Porosjenko er bagud i meningsmålingerne, men han gør, hvad han kan, for at overbevise oligarker, forretningsfolk, vestlige partnere og de lokale eliter, ligesom han bruger fine og i høj grad ufine muligheder for at bruge medierne og de administrative ressourcer for at vinde over sine konkurrenter.

Op mod 80 pct. af medierne er ejet af oligarker. Porosjenko gør alt for at sikre sig, at de store kanaler ikke kritiserer ham, med andre ord satser han på en form for ”ikke-angrebspagt” med ejerne. Selv ejer han ”5 Kanal” og har kontrollen over TV-kanalen ”Tonis”. Via medierne gør han alt for at ”dæmonisere” sine modstandere. Ja, Porosjenko er blevet beskyldt for at bruge de berygtede ”trolle” i den forbindelse.

Bruxelles og Washington ser øjensynligt Porosjenko som den bedste på posten, som ”det mindste onde”. Timosjenko ses af oligarker og af mange i Vesten som for uforudsigelig og populistisk, fx kritiserer hun IMFs krav til den økonomiske politik.

Til trods for nationalistiske udmeldinger, fx omkring selvstændighed for den ukrainske ortodokse kirke og lige nu striden med Rusland om kontrollen med Kertj-strædet viger Porosjenko ikke tilbage for at samarbejde med tidligere medlemmer af Janukovitj’ Regionernes Parti. Porosjenko kan ikke vinde på sine økonomiske resultater og slet ikke på korruptionsbekæmpelse. Folk med baggrund i det gamle Regionernes Parti har delt sig i to forskellige indbyrdes konkurrerende politiske blokke, ”Oppositionsblokken” og ”Oppositionsplatformen-for Liv”, der ved præsidentvalget opstiller Juri Bojko, som støttes af oligarken Rinat Akhmetov. Han blev tidligere ekskluderet fra Oppositionsblokken.

Lige nu er Porosjenko’s hovedudfordrer Julia Timosjenko, der satser på at få støtte fra opinionsledere, rejser flittigt rund i landet og arrangerer møder og benytter sig aktivt af populistisk retorik og skarpt kritiserer den nuværende politiske og økonomiske elite. Hendes program, ”Ny Vej” taler om indførelse af et parlamentarisk system, et moratorium på privatisering af jord og decentralisering. NGOere skal have ret til at fremsætte lovforslag.

En anden udfordrer for Porosjenko er Antolij Hrytsenko, der er mindre kompromitteret i manges øjne, men han savner karisma og har ikke de samme stærke netværk og alliancer med fx oligarkerne.

I nogle meningsmålinger står Timosjenko til 14 pct. af stemmerne, Porosjenko omkring de 7. Men nye uforudsigelige kan melde sig som udfordrere, fx sangeren og aktivisten Svjatoslav Vakartjuk og Volodymyr Zelenskij og hans parti ”Sluga Narodu” (”Tjener af Folket”). Zelenskyj’s kandidatur kan, siger Iwanuk, være oligarken Kolomoyskij’s ”bargaining chip” over for den stærkt pressede Porosjenko.

Det er første gang siden selvstændigheden i 1991, at ingen præsidentkandidat står til mere end 14 pct. Det store spørgsmål er: hvem vil gå videre til anden runde? Ukrainsk politik er stærkt personaliseret. Meget er på spil for Porosjenko, skriver Iwanuk, i høj grad også hans finansielle og personlige sikkerhed. Skulle Porosjenko tabe, får parlamentet formentlig mere magt.