Er medierne mere frie i Vest end i Øst? Nej, det er de ikke

Illustrationsfoto: Wikimedia

Frie medier er en forudsætning for at et demokratisk samfund kan fungere, men hvornår er et medie frit? Manglende frihed handler ikke nødvendigvis kun om statslig eller politisk indblanding, men også om, at mediernes økonomiske interesser kan skygge for pluraliteten

Af Ota Tiefenböck

Debat: De øst- og centraleuropæiske lande placerer sig i en undersøgelse af mediefrihed lavet af Reporters sans frontières hovedsageligt efter de vesteuropæiske lande. Men giver undersøgelsen et retsvisende billede af mediernes frihed? Er mediernes frihed i eksempelvis Danmark så meget større end i Øst- og Centraleuropa eller i de udskældte lande Polen og Ungarn? Det kommer an på, hvordan man måler den. Måler man udfra en statslig indblanding er der utvivlsomt en himmelvid forskel på Danmark og Polen/Ungarn. Måler man til gengæld på mediernes pluralitet, vil man straks få et andet billede.

Lad mig indlede med, i disse tider skal man jo passe på, hvad man siger, at der ganske rigtigt er store problemer i Ungarn og Polen og med de to landes regerende partiers styring af medierne. Mit indlæg er derfor IKKE et forsvar af mediesituationen i Polen og Ungarn. De to landes regerende partier styrer medieindholdet på de statslige medier. Det er de medier, de fleste mennesker ser, hører og læser, og det betyder, at de regerende partier i Polen og Ungarn på denne måde kan drive politisk propaganda. Det er et alvorligt problem, som ikke blot retfærdiggør de to landes dårlige placeringer i undersøgelsen, men det er decideret uacceptabelt.

Når det er sagt, så vil jeg mene, at mediefrihed også handler om mange andre ting. Frie medier er en af de mest grundlæggende betingelser for at et demokratisk samfund kan fungere, men hvornår er medier egentlig frie? Kan medier over hovedet være helt frie og objektive i en tid, hvor medierne mister læsere, har forskellige ejerforhold og hvor største delen af journaliststandens politiske overbevisning ligger til venstre for midten? Den statslige styring af medierne er nemlig ikke det eneste, der kan påvirke mediernes indhold og vinkling af historierne. Det er også de ovennævnte parametre, herunder også de læsere de forskellige medier har.

Mange danske medier betegner sig selv som uafhængige og er uden tvivl politisk uafhængige, men de er afhængige af de ovennævnte parametre og deres målgrupper. De er med andre ord nødt til at formidle stoffet inden for en bestem politisk og samfundsmæssig overbevisning. Gør de ikke det, risiskerer de at miste læsere. Det er sådan set i helt i orden, men det kræver også, at et lands medier også har en bred politisk pluralitet. Altså at de forskellige politiske og samfundsmæssige holdninger er repræsenteret i medierne.

Er det mon situationen i Danmark? Vi har en række medier, som mere eller mindre tegner det samme billede af den politiske situation i EU og verden. Nogle af dem en smule mere til venstre andre lidt mere til højre, men fælles for dem alle er, at deres læsere skal kunne spejle sig i deres vinkler. Derudover har vi enkelte medier på den yderste højrefløj, som Den Korte Avis, som må betegnses som ekstreme. Hvor er alle de holdninger, der ligger i mellem? Et godt bevis hertil er det selvsamme Polen og Ungarn, hvis politiske situation mere eller mindre i alle danske medier kun bliver belyst med en liberal vinkel. Vel at mærke uden at læserne får en forklaring af, hvorfor de regerende partier i de to lande er så populære hos de respektive befolkninger og hvad baggrunden for denne popularitet er. Det er derudover sjældent, at vi kan læse succeshistorier, altså noget disse partier har gjort godt. (læs også vores tidligere debatindlæg om dækning af Polen og Ungarn)

Her vil jeg vende tilbage til begyndelsen af mit indlæg. Nemlig til, at sammenlingning af de enkelte landes mediefrihed ikke kun kan måles udfra en statslig indblanding, men også udfra den pluralitet der præger medierne. Medierne i det østlige Europa er nemlig præget af en lang større pluralitet, end de er det i eksempelvis Danmark. Sammenligner jeg de to lande, jeg kender bedst, nemlig Danmark og Tjekkiet er der en himmelvid forskel. I Tjekkiet er der nemlig et hav af medier, som repræsenterer holdninger fra det yderste venstre til det yderste højre. Der er med andre ord en lang større pluralitet, end vi kender det fra Danmark. Det er, i hvert fald set med mine øjne, også en slags frihed, En frihed som også er nødvendig forudsætning for at medierne opfylder deres rolle i et demokratisk samfund. Det er en frihed, som Reporters sans frontières ikke tager hensyn til i det index, organisationen hvert år udarbejder og derfor, efter min mening, ikke tegner et helt troværdigt billede af mediefrihed i Europa.

Debatindlægget er det næste i serien, hvor Mr.East sætter fokus på medierne i Øst og Vest. Hvordan er mediernes vilkår i Øst- og Centraleuropa sammenlignet med Vesteuropa? Følg med i Mr.East.

Læs også vores første debatindlæg: Danske avisers forvandling fra demokratiets grundsten til luksusvare for de rige

Share This