Er Lukasjenko’s nationalisme ægte?

Hvideruslands præsident Alexander Lukasjenko Foto: Serge Serebro

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Hviderusland: “Vi er ved frontlinjen. Vi overlever ikke, hvis vi fejler og bliver en del af en anden stat eller bliver undertrykt (underforstået af Rusland). Gud forbyde en ny krig sådan som den i Ukraine.”

Sådan formulerede Hvideruslands præsident Lukasjenko sig i en tale for nylig, og det er bestemt ikke eneste gang, han har åbnet for nationalistiske og patriotiske manifestationer. Eksempelvis har han ikke grebet ind over for nationale manifestationer fra oppositionen, demonstrationer eller i forbindelse med rockkoncerter.

Spørgsmålet er, vurderer Artyom Shraibman i en analyse for Carnegie, om Lukasjenkos nationalisme er ægte eller kun taktisk. Shraibam sel hælder til det sidste. Patriotiske og nationalistiske manifestationer skal tjene til at forhindre opkomst af og yderligere vækst i stærkt Rusland-tro partier i Hviderusland med større indblanding fra russisk side til følge.

Et andet mål er at “blødgøre” Vesten. Balancegangen mellem Rusland og Vesten er blevet sværere. Rusland-venlige skribenter er blevet arresteret, også frivillige der har kæmpet på separatisternes side i Østukraine. “Soft belarusification” og historiepolitik skal stabilisere regimet både indadtil og udadtil.

Hviderusland er dog ikke villig til at bøje sig for Vestens krav, når det gælder økonomiske og politiske reformer, heller ikke dødstraffen bliver afskaffet. Ønsket om at bringe mere på hviderussisk i medierne lader sig heller ikke realisere. Og det militære samarbejde med Rusland afbrydes ikke. Samhandelen med Rusland er på stabilt højt niveau. Kort sagt, den nationalistiske vending er mest taktisk, men ikke betydningsløs.