Er en normalisering af forholdet mellem Tyrkiet og Armenien rykket nærmere?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Armenien: Noget tyder på, at forholdet mellem Tyrkiet og Armenien, efter tre årtier med næsten ingen relationer og med lukkede grænser, så småt er ved at blive forbedret eller i hvert fald ”normaliseret”. Det skriver ”Eurasianet” (13.9.2021).

Armeniens ministerpræsident Nikol Pashinyan erklærede for nylig, at Jerevan har modtaget ”positive signaler” fra Tyrkiet. Vi vil vurdere de signaler, vi vil besvare ”positive signaler med ”positive svar”, udtalte han under et regeringsmåde den 27. august.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan sagde to dage efter, at Tyrkiet er rede til gradvist at normalisere forholdet til et Armenien, der har erklæret sig villig til at bevæge sig i en rigtig retning. Tidligere forsøg, fx i 2009 på at få normaliseret forholdet de to lande imellem mislykkedes, især fordi Aserbajdsjan, Tyrkiets allierede, modsatte sig forsøget. I dag, året efter krigen mellem Aserbajdsjan og Armenien i 2020 omkring Nagorno Karabach ser det ud til, at alle tre lande, Tyrkiet, Armenien og Aserbajdsjan er indstillet på at gøre et nyt forsøg.

Tyrkiet anerkendte Armeniens uafhængighed i 1991 i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud. Men Ankara lukkede ensidigt grænsen til Armenien under den efterfølgende krig mellem Armenien og Aserbajdsjan, hvor Armenien erobrede territorier op til Nagorno-Karabach, den armenske ”enklave” (autonome oblast) i Aserbajdsjan. Siden da har Armeniens grænser til både Aserbajdsjann og Tyrkiet været lukket.

Armenien havde derefter kun to veje til omverdenen, via Georgien og/eller Iran.  Under den 44 dage lange krig sidste år blev Armenien tvunget til at opgive de tidligere besatte områder omkring Nagorno Karabach, som Aserbajdsjan således fik tilbage. Det betød, at Tyrkiets oprindelige begrundelse for at afbryde kontakterne til Armenien, var faldet bort.

Aserbajdsjan kan efter sejren over Armenien bedre leve med en armensk-tyrkisk normalisering. Tyrkiet over alle årene støttet Aserbajdsjan, det var også tilfældet under 44 dages krigen i 2020. Og det gav resultater. Aserbajdsjan har dog forholdt sig tavs under den sidste tids dialog mellem Tyrkiet og Armenien. Landet står i dyb gæld til Tyrkiet og vil næppe protestere imod den.

At Armenien skal anerkende de territoriale tab under krigen, møder mest modstand fra armeniere i udlandet, diasporaen. De mindes det der bredt er blevet kaldt Tyrkiets folkemord på armeniere i 1915. Tyrkiet står fast på, at normalisering kræver, at Armenien helt opgiver ideen om et ”Stor-Armenien”. 

Iagttagere forventer, at Jerevan vil normalisere forholdet uden direkte at inddrage Rusland. Tyrkiet menes at foretrække et bredere forum, en ”3+3 platform” en regional instans der inddrager Georgien, Aserbajdsjan, Armenien og derudover Iran, Rusland og Tyrkiet. Ruslands position blev mærkbart styrket efter 44-dages krigen i 2020.

Russiske diplomater har udtalt sig principielt positivt om den ”nye retorik” mellem Tyrkiet og Armenien og er også villige til at hjælpe til. Russisk assistance vil måske kunne dæmpe kritikken internt i Armenien. Meget vil afhænge af forholdet mellem Ankara og Moskva. Et anspændt forhold mellem Rusland og Tyrkiet kan betyde, at Rusland snarest vil optræde i en ”spoiler-rolle”, undergrave normaliseringen. Hvilken linje Erdogan i sidste ende vil vælge, får vi at se.