Er der en stor forskel på dækning af Polen og Ungarn i Øst og Vest? Nej, det er der ikke

Mr.East bragte søndag et debatindlæg om, at dækningen af Polen og Ungarn, samt en andre af tidens store spørgsmål, er præget af forskellige synspunkter i Øst og i Vest. Det passer ikke, mener Mads Michael Hastrup Nilsson

Af Mads Michael Hastrup Nilsson

Debat: Jeg er uenig. For det første kan man ikke gå ud fra, at hele “øst” mener det samme som Centraleuropa (Visegrad). De kredse i f.eks. Estland, hvor jeg bor, som viser forståelse for regeringerne i Polen og Ungarn er nogenlunde de samme kredse som i DK, ikke nogen generel følelse af at der skulle være “hetz” mod Polen og Ungarn.

Det er sikkert rigtigt, at en del nuancer ikke kommer frem i danske medier, som f.eks. at samme tjekkiske EU-kommissær som optræder i lederartiklen faktisk sagde, at Ungarns corona-særlovgivning ikke brød EU-regler, som tidligere nævnt her på MrEast. Men det betyder jo ikke, at den modsatte grøft, en unuanceret blåstempling af regeringerne i Polen og Ungarn, som det synes at være i denne leder, så er det rigtige.

Det var en betingelse for optagelse i EU, at demokratiske grundprincipper som magtens tredeling er til stede, så hvis EU har bekymringer, om det stadig er tilfældet, så er det selvfølgelig noget EU skal blande sig i. Som f.eks. Michael Hardenfeldts bog på MrEasts eget forlag viser, mener jeg at det er ret tydeligt, at der er grund til bekymring i de to lande.

Såvidt jeg husker var der bekymring om demokratiets tilstand under Orban allerede inden flygtningekrisen i 2015, men det var jo en belejlig anledning til at skabe popularitet for styret, både i ind- og udland, ved at gøre noget for at modvirke strømmen af flygtninge og migranter.

Jeg mener også, at Ungarn blev udsat for uretfærdig kritik i den forbindelse fra vestlige lande og medier, da nogle vestlige lande faktisk har handlet på lignende måde. Men det i sig selv legitime mål – at begrænse disse strømme – helliger ikke midlet, så det betyder ikke, at man så bare kan lukke øjnene for de bekymringer om demokratiets tilstand som allerede var tilstede før flygtningekrisen i 2015.

Det virker også noget demagogisk at sammenligne EU-penge til Tyrkiet med ditto til Polen. Reelt er pengene til Tyrkiet jo betaling for at holde immigranter/flygtninge væk fra EU, hvilket jo i allerhøjeste grad er noget polakkerne ønsker, hvorimod polakkerne er med i klubben, og derfor forventes ikke at lade den offentlige sektor deltage i chikane mod en befolkningsgruppe.

Jeg kan heller ikke se, at holdningerne til hele krænkelsesdebatten skulle være mere nuanceret i øst end i vest. De fleste her (inklusiv jeg selv) synes at det er noget pjat, der ikke er værd at beskæftige sig med. Men det må vel logisk set betyde, at holdningerne i vest er mere nuancerede, hvilket da ikke mindst har givet sig udslag i den store debat, emnet giver i Danmark.

Der er jo mange også i Danmark, der mener, at krænkelses-spørgsmålet er gået for vidt, men altså også en stor gruppe der er uenige i dette, i modsætning til i øst, hvor sidstnævnte gruppe er meget lille.