Endnu en chefredaktør for et oppositionsblad fyret i Ungarn, brugte et billede af Orbáns familie

Illustrationsfoto: Maksym Kozlenko

Ungarn: Péter Rózsa, chefredaktør for oppositions-ugeavisen 168 Óra, er blevet fyret. ifølge mediets medejer, Pál Milkovics, fordi han brugte en familiefoto af premierminister Orbán, hans kone og deres fem børn, som illustration til en artikel om regeringens socialpolitik.

”Billedet blev brugt som illustration til en tekst, som ikke har nogen forbindelse til statsministerens familie. Børn, uanset deres forældres rolle, skal beskyttes, ikke bruges til politiske nyheder og ikke udstilles som mål for had,” siger Milkovics. 

Ifølge 24.hu har nogle venstreorienterede medier som 168 Óra eller Népszava normalt visse tabuer (f. eks. urørlighed af statsministerens familie, især de medlemmer, der ikke deltager i det offentlige liv og mindreårige) i bytte for statens reklamer.

Brit Media, der ejer mediet, er forbundet med det regeringsvenlige Ungarske Jødiske Fællesskab (EMIH). Der spekuleres derfor om, at ejerne muligvis har tænkt sig at gøre mediet til et mindre radikalt, centristblad, hvor der bliver offentliggjort flere højreorienterede kommentarer. Brit Media ejer også det konservative, regeringsvenlige nyhedswebsite Neokohn. En anden mulig forklaring af fyringen er mediets store økonomiske tab. Flere chefredaktører  er i de seneste år blevet fyret. ota

Share This