En af de største guitarister er ikke mere

 

 

Søndag morgen d. 4. december døde en af verdens bedste guitarister. Sandsynligvis en af de største musikalske begavelser  du ville have ønsket at opleve. Radim Hladík var hans navn. Han blev blot 69 år. Optrådte til det sidste, men kæmpede forgæves mod en langvarig lungesygdom.

Af Kim Halling Mortensen

Listen over fænomenale guitarister i den rytmiske musik er forholdsvis lang. Vi har sikkert hver især nogle favoritter. Jeg er næsten sikker på, at du efter denne beskedne mindeartikel vil føje tjekkiske Radim Hladík til din egen personlige liste.  Selv blev han mest inspireret af Jimi Hendrix, som ifølge Hladík gav ham den improvisatoriske frihed han tørstede efter som guitarist. En frihed der gav ham styrke til at optræde uafbrudt siden han var 15 år.

Radim Hladík gik oprindelig i den klassiske musikskole som barn, men nærmede sig som teenager rockmusikken i 1960’erne. Først i gruppen Komety og frem til 1968 i gruppen Matadors. I en tid hvor det var tilladt at have et engelsk gruppenavn – og endda synge på engelsk i Tjekkoslovakiet. Hladík dannede efter den sovjetiske invasion i 1968 gruppen Blue Effect, der dog hurtigt måtte skifte til den tjekkiske ækvivalent  Modrý Efekt (eller ofte blot M. Efekt). Selv om myndighederne efter 1968 rensede ud i anglicismerne, så var gruppens navn dog alligevel et kækt hint til det ”blå dokument”, der frigjorde visse unge for to års militærtjeneste.

Det blev til i alt 7 forrygende studioalbums med Blue Effect/M. Efekt i løbet af 70’erne og 80’erne. I begyndelsen var gruppens musik præget af datidens rhythm and blues med tydelige referencer til bl.a. tidlige Jethro Tull og Led Zeppelin. Men der var langt mere og meget originalt i gruppens repertoire. I resten af diskografien nærmer sig gruppen sig en unik blanding af jazz-rocken og den progressive art-rock. Med vægt på den jazzende del til at begynde med. Gruppens andet album er således indspillet med jazzkvartetten Jazz Q Praha (med bl.a. den verdenskendte Martin Kratochvíl ). Et eksempel fra den tid er denne fremragende og musikalsk sprudlende optagelse fra Prahas berømte Lucerna Palads i 1971, hvor gruppen optræder sammen med Prahas Jazz Orkester.

Alle syv albums plus diverse bonusmateriale blev i 2009 genudgivet i en box med titlen Blue Effect 1969-1989. Al materialet er naturligvis og heldigvis blevet remixet, så instrumenterne står tydeligt i lydbilledet.

Blue Effect kunne uden tvivl være blevet et stort internationalt kendt navn, men de blev desværre ikke anset for gode musikalske ambassadører for det kommunistiske Tjekkoslovakiet selv om de fik mange henvendelser fra vesten og kunne have hjemført hård valuta til hjemlandet.

Efter fløjlsrevolutionen i 1989 skiftede Hladík den elektriske guitar ud til fordel for den akustiske. Han begyndte at optræde i de næste mange år med sin gamle musikerven, visesangeren Jaroslav Hutka, der havde levet i eksil i Nederlandene siden 1978 efter mange års chikaner fra myndighederne. Et resultat af at Hutka bl.a. var en af medunderskriverne på Charter 77. Hladík møder man også på en lang række plader med andre kunstnere i 90’erne og 00’erne

I 2004 genopstår Blue Effect med Radim Hladík og nogle unge særdeles talentfulde musikere. D. 26. marts 2007 afholdes den måske bedste rockkoncert nogensinde med tjekkiske musikere. Igen er det Lucerna Palads, der åbner dørene for en næsten to timers tour de force gennem Hladíks tro tjeneste i rockmusikkens navn.  Der er gæsteoptrædener undervejs fra alle tidligere konstellationer. Musikken bevæger sig i mange retninger og gør koncerten til noget af det mest alsidige jeg har været vidne til med seriøse rockmusikere.

Den røde tråd er naturligvis Hladíks uovertrufne og hjertegribende guitarspil. Dele af koncerten findes på cd og hele koncerten på en dobbelt dvd-udgivelse, der også indeholder liveoptagelser med Hladík fra årene 1966-2007. Jeg kan kun på det kraftigste anbefale alle rockfans at tænde for tv’et, sætte anlægget til og nyde denne koncert. Den kan ses her   – men er du begejstret, så køb venligst den officielle dvd.

Jeg har ladet mig fortælle, at det 10. nummer i koncerten – Čajovna – er en del af enhver tjekkes og slovaks musikalske dna.  Derfor får du her dette instrumentalnummer fra koncerten i et særligt klip. En simpel smuk melodi. Men udført overbevisende og indfølt. Af den store mester. Født d. 13. december 1946 i Praha. Må hans guitarspil forsøde hvert et musikalsk hjerte verden over i generationer fremover.