Efter valget, polsk politik er mærkbart forandret

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Meget er sagt om udfaldet og følgerne af det polske parlamentsvalg 13. oktober. Men ét står fast, polsk politik er blevet mere ”levende” og uforudsigeligt. Lov og Retfærdighedspartiet gik frem målt efter procentvis andel af stemmerne, men flertallet i Sejmen er stadig beskedent, på blot fem. Det skyldes minimeringen af stemmespildet. Oppositionen fik samlet flere stemmer end Forenet Højre, koalitionen bestående af Kaczynskis Lov og Retfærdighedspartiet, Ziobro’s Solidarisk Polen og Jaroslaw Gowin´s ”Forståelse” (”Poruzomienie”).

At Forenet Højre fastholder flertallet i Sejmen skyldtes valgsystemet, som favoriserer de store partier. Trods det minimale stemmespild tabte oppositionen en del pladser i parlamentet, fordi oppositionen var opdelt i fire mindre politiske blokke. Så valget var ikke en sejr for regeringen.

Lov og Retfærdighedspartiet afsluttede da også den officielle valgaften allerede en time efter de første målinger. Champagne propperne sprang ikke, selv om Forenet Højre samlet var gået frem. Utilfredsheden er enkelt at forklare. Flertallet i Senatet (”overhuset”) var gået tabt, fire uafhængige er tungen på vægtskålen. Regeringen har ikke flertal nok til at omstøde et præsidentielt veto mod love, hertil kræves et flertal på 60 pct.

Det højreekstreme populistiske Konventet klarede spærregrænsen, Ziobro’s og Gowin’s partier fik indvalgt 18 i parlamentet. Derfor har Lov og Retfærdighedspartiet ikke flertal i Sejmen (”underhuset”) alene. Vi kan se frem til en hård kamp om Senatet, en forstærket magtkamp inden for Forenet Højre og mellem de nye partier og de mange nye ansigter i begge kamre, Sejmen og Senatet. Polsk politik bliver afgjort mere levende og interessant at følge.

Lov og Retfærdighedspartiet selv står over for alvorlige udfordringer. Der skal kun flyttes to mandater før Forenet Højre igen har flertal i Senatet. Der har allerede været sonderinger. Måske det lader sig gøre at lokke en eller to af de politisk uafhængige over i regeringsfolden, måske kan der samarbejdes med Bondepartiet (PSL), der har tre pladser i Senatet. Måske Bondepartiet kan lokkes mod at få posten som formand (”marshall”) for Senatet.

Inden for Forenet Højre får Jaroslaw Kaczynski næppe de store problemer med Jaroslaw Gowin’s gruppe. Gowin er politisk mindre radikal og klart mere samarbejdsvillig end Zbigniew Ziobr. Gowin har 8 pladser i Sejmen, Ziobr 10. Bondepartiet vil næppe føre ”total oppositionspolitik”, afvise alt hvad der kommer fra regeringens side. Sejmen og Sentatet skal senest mødes første gang 12. november. Formentlig er vi klogere til den tid. Der gættes også på, hvordan den ny regering kommer til at se ud.

Anna Dabrowska mener (i ”Polityka” 43, 2019), at Krzysztof Szerski bliver ny udenrigsminister. Han tabte tidligere i år slaget om at blive en af stedfortræderne for NATOs generalsekretær og derefter posten som EU-kommissær. Jaroslaw Gowin kan blive minister for videnskab og Mariusz Kaminski minister for national sikkerhed. Mariusz Blaszczak ventes at fortsætte som forsvarsminister.

Det er muligt, at den kontroversielle leder af TV-kanalen TVP, Jacek Kurski bliver udskiftet. Det hævdes, at han reelt hjalp det højre-ekstreme Konventet med at komme i parlamentet ved at gøre partiet til martyr, nægte det adgang til kanalen. Det forventes, at Mateusz Morawiecki fortsætter som ministerpræsident, uanset at Zbigniew Ziobro, justitsministeren, gerne ser ham fjernet. Intet er sikkert.

Formentlig vil regeringen af rent taktiske årsager føre en forholdsvis moderat linje frem til præsidentvalget i maj måned næste år. Alt for mange konflikter og for megen intern uro øger kun chancen for at oppositionen vinder, mener mange. Vinder oppositionen præsidentvalget og fastholder oppositionen samtidig hermed flertallet i Senatet kan det være slut med at føre ”de gode forandringers politik”, på polsk ”dobra zmiana”.