Duda: Jeg er alle polakkers præsident

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Da præsiden Andrzej Duda i juli nedlagde veto mod dele af regeringens forslag om mere kontrol med domstolene, blev der spekuleret i, hvad hans egentlige hensigt var. Vil han bryde med Kaczynski og satse på genvalg i 2020 som partiuafhængig? Vil han forlige sig med oppositionen? Eller vil han modsat satse på et kompromis med regeringen og optræde som den, der bevæger Lov og Retfærdighedspartiet i en mere moderat retning?

I dag, mod årsskiftet 2017-18 er vi blevet en del klogere. Duda har tilsyneladende valgt sidstnævnte udvej. I et interview til ugeskriftet ”do Rzeczy” udlægger han dette nærmere.

Vigtigst er, at Duda fik en aftale med Kaczynski om reformerne på retsområdet. Afgørende for ham var her at få begrænset den magt over dommerudnævnelser og anklagemyndigheden, som justitsminister Zbigniew Ziobro havde i det oprindelige lovudkast og i stedet få udvidet sin egen, og det er lykkedes også et godt stykke. Personudskiftningerne i højesteret bliver heller ikke så drastiske, som Ziobro havde ønsket.

Samlet set går retsreformerne stadig i regeringens retning, og de omtalte ændringer tilfredsstiller da heller ikke EU og næppe heller Venedig-kommissionen, der vurderer adfærden fra Europarådets medlemmer på retsområdet. I interviewet tager Duda skarpt afstand fra indblanding ude fra, det være sig fra EU eller Venedig-kommissionen.

I interviewet siger Duda, at han med ændringerne i lovene har optrådt som mægler og som alle polakkers præsident, men det er oppositionen i Polen bestemt ikke enig i. Politisk-taktisk er aftalen mellem præsidenten og regeringen dygtigt politisk håndværk. Målene er at bane vej for genvalg af regeringen ved valget i 2019, paralysere oppositionen og sikre Duda genvalg ved præsidentvalget i 2020.

Et andet vigtigt emne for Duda er en ændring af Polens forfatning med bl.a. mere magt til præsidenten. Duda ønsker en folkeafstemning herom, gerne samme dag som lokalvalgene i november 2018. Om Lov og Retfærdighedspartiet går med til det, er dog ikke sikkert. Lige nu foretrækker partiet et kansler-system med stor magt til regeringschefen, for Lov og Retfærdighedspartiet har jo regeringsmagten og agter at genvinde den efter næste valg. Et tredje vigtigt spørgsmål er præsidentens kamp mod forsvarsminister Antoni Macierewicz.

Duda er som præsident øverste chef for de militære styrker, men ansvarsfordelingen mellem præsidenten og forsvarsministeren er uklart beskrevet i forfatningen. Lige nu raser der en hård kamp mellem de to, Duda raser over at han og inderkredsen omkring ham foreholdes informationer fra forsvarsministeriet, og Duda nægter at godkende mange af de forslag til personudnævnelser, fx generaler, som er kommet fra Macierewicz.

Måske opblødningen i forholdet mellem Kaczynski og Duda betyder, at Macierewicz bliver ofret i forbindelse med en snarlig regeringsrokade. I interviewet berører Duda også den polske regerings krav om krigsskadeserstatninger fra Tyskland, han støtter kravet principielt, men prøver at nedtone det, hvilket Kaczynski selv faktisk også har gjort. At spørgsmålet om erstatninger overhovedet er blevet rejst, skyldes uden tvivl truslen fra EU-side om sanktioner mod Polen pga. indgrebene på retsområdet.

Gennem at rejse erstatningsspørgsmålet håber regeringen i Warszawa, at Tyskland fraviger kravet om sanktioner fra EU-side. Sidst i interviewet retter præsidenten da også et hårdt angreb mod de ”overmodige EU-bureaukrater” og i særdeleshed Kommissionens næstformand (Timmermans), der er talerør for Kommissionens kritik af Polen.

Duda mener også, at EU i for høj grad har negligeret den spanske regerings hårde adfærd under konflikten i Spanien om Cataloniens fremtid og også negligeret den udbredte politivold i forbindelse med demonstrationerne for Cataloniens selvstændighed. Catalonien kunne føre til andre selvstændighedskrav rundt om i Europa, men Duda frygter ikke, at kravet om selvstændighed for Catalonien vil få autonomibevægelsen i Schlesien til at gå samme vej.