Ad

Donald Tusks afbud og følgerne for det polske præsidentvalg

En sandsynlig kandidat for den højreekstreme sammenslutning ”Konføderationen” er Krzystof Bosak Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Dette at Donald Tusk nu definitivt har meldt sig ud af præsidentvalgkampen har skabt en ny politisk dagorden i Polen. Beslutningen kom bag på mange, bl.a. Jerzy Baczynski, kommentator i ugeskriftet ”Polityka”. Baczynski mener, at beslutningen skyldes kombination af halvdårlige meningsmålinger, frygt for hadekampagner og trusler i polske medier under en valgkamp med den TV-kanalen TVP i spidsen. Dertil kommer så den manglende opbakning i dele af hans gamle parti, Borgerplatformen, især fra den fløj der støtter formanden Grzegorz Schetyna. Tusk selv udtalte, da han meddelte sin beslutning, at han formentlig i en præsidentvalgkamp ville være blevet ramt af sin fortid i polsk politik – blive ”tynget af bagagen af svære og upopulære beslutninger” som han selv sagde. 

Med Tusk´s beslutning ophører den mangeårige skarpe opdeling af polsk politik i et for eller mod Tusk og Kaczynski. Tusk har stået som et symbol på den polske transformation efter systemskiftet i 1989, ganske som Lech Walesa har stået som symbol på modstand og nedkæmpelse af det kommunistiske system. Modsat Donald Tusk har den national-konservative Jaroslaw Kaczynski hørt til de oppositionelle, som ikke lod sig fascinere af Vesten, at ”imitere” den liberale orden med fri markedsøkonomi, tredeling af magten og tro på hurtigt at indhente Vesten i levestand (”catching up”). De to vurderede ikke overraskende udviklingen i Polen efter 1989 yderst forskelligt. Donald Tusk erklærede, at Polen under ham havde alle mulighederne for at blive til Europas ”grønne ø”, mens Jaroslaw Kaczynski så ganske anderledes på Polen, det liberalt styre havde bragt Polen ”i ruiner”.

Præsidentvalget i maj næste år er meget vigtigt. Vinder oppositionen præsidentposten, bliver der formentlig ret hurtigt udskrevet nyvalg til parlamentet. Præsidenten har i henhold til forfatningen ganske store beføjelser. At der mangler et par stemmer for at få flertal i Senatet kan regeringen bedre leve med, for oppositionen vil her næppe udgøre en samlet blok, når der skal stemmes. At Andrej Duda vinder i første valgrunde er ikke helt umuligt, men trods alt ikke sandsynligt. Nogle målinger giver den siddende præsident Andrzej Duda en 46-48 pct. i første runde, men meget kan nå at ændre sig. Oppositionspartierne har jo endnu ikke udpeget deres kandidater, så Duda kan lige nu føre valgkamp stort set alene. Han skal siden prøve at skabe sin egen profil, ikke være for tæt forbundet med Lov og Retfærdighedspartiet. Han er kendt for sin evne til at kommunikere med almindelige mennesker og flittigt aflægge besøg også i små byer og landdistrikter. Duda og Lov og Retfærdighedspartiet skal i den allernærmeste tid træffe meget svære valg. Går Duda mod højre og skaber sig en udpræget national-konservativ profil, kan han let miste stemmer til især Bondepartiets Wladislaw Kosiniak-Kamusz. Bevæger han sig derimod over mod den politiske midte kan han miste stemmer til Konføderationens spidskandidat og/eller andre kandidater fra det alleryderste højre. 

Hvem Duda skal møde i anden runde er det helt store spørgsmål. Mange vil prøve at udfordre ham. Den oppositionskandidat der går til anden runde har formodentlig en ret lav andel af vælgerne i ryggen fra den første valgrunde. Vil de der stemmer på andre i første runde, støtte ham/hende i den anden?

De fire valgblokke der stillede op for oppositionen ved parlamentsvalget vil sikkert opstille deres egen kandidat. Senest 19. november skal kandidater fra Borgerplatformen melde sig på banen. Den mest sandsynlige spidskandidat for partiet – og for Borgerkoalitionen (KO) – lige nu er Malgorzata Kidawa-Blonska, Borgerplatformens ministerpræsidentkandidat ved parlamentsvalget. Måske også Radoslaw Sikorski, der forsøgte sig ved præsidentvalget tilbage i 2010, vil anmelde sit kandidatur. Også Bartosz Arlukowicz’ navn er i spil. Kidawa-Blonska’s problem kan blive hendes bløde og ikke særlig konfrontatoriske stil. De polske valgkampe har det med at være meget rå og brutale. Bondepartiet (PSL) vil helt sikkert opstille formanden Wladislaw Kosiniak-Kamysz, der har vist sig som en god TV-debattør og med ikke ubetydeligt held har givet Bondepartiet et mere moderne ”outlook” med appel til vælgere også i de større byer. Han har haft et ret nært forhold til Donald Tusk. At Tusk vil anbefale ham som præsident kan derfor ikke udelukkes. Han pegede i hvert fald før parlamentsvalget i oktober på Kosiniak-Kamysz som oppositionens fælles ministerpræsidentkandidat. Wladislaw Kosiniak-Kamysz har talt for, at oppositionen opstiller én fælles kandidat bestemt af udfaldet af en urafstemning (”primærvalg”). Målinger viser, at én fælles oppositionskandidat vil have størst chance for at slå Andrzej Duda. Men det forslag bliver næppe en realitet. 

Venstreblokken skal formentlig vælge mellem Robert Biedron, leder af ”Wiosna” (”Forår”) og Andrian Zandberg fra partiet ”Razem” (”Sammen”). Biedron tabte i troværdighed, da han ikke, som lovet, trak sig, da han blev valgt til Europaparlamentet. Zandberg har måske de største chancer, selv om hans parti er det mindste i venstreblokken. Han er i hvert fald en god debattør i TV, er umiddelbar, åben og spontan. SLD scorede mange af venstreblokkens mandater ved parlamentsvalget og accepterer måske derfor at pege på andre end en af sine egne ved valget.

En sandsynlig kandidat for den højreekstreme sammenslutning ”Konføderationen” er Krzystof Bosak. Andre kandidater end de allerede kendte politikere vil måske stille op, fx Szymon Holowny, der er kendt fra TV og er regnet for en ”krydsning” af Polens Pawel Kukiz, en rockmusiker, og Ukraines præsident Volodymir Zelensky, en TV-komiker. Måske også den liberale Adam Bodnar, landets ombudsmand, agter at stille op. Den liberale avis ”Gazeta Wyborcza” har i hvert fald nævnt ham som en mulig kandidat. Kort sagt, mange navne er i spil. Navnet på den person, der vil kunne samle oppositionen i en anden runde af præsidentvalget og også slå Duda, kender vi ikke, måske personen slet ikke findes. Men polsk politik er og bliver uforudsigeligt. Før præsidentvalget i 2015 stod den siddende præsident Bronislaw Komorowski stærkest i meningsmålingerne, men han tabte selve valget.