”Donald Trump og ”tre hav” konferencen i Warszawa

 

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Det vakte ikke den store opsigt, da 12 medlemmer af EU sidste år holdt deres ”tre-hav” konference i Dubrovnik. Men i år er det anderledes, og frem for at fordi USA’s præsident Donald Trump skal tale på konferencen, og at den bliver afholdt på et tidspunkt, hvor modsætningerne mellem det gamle og det ny Europa vokser.

Polen forestiller sig et tættere samarbejde mellem staterne fra Østersøen over Adriaterhavet helt til Sortehavet, deraf navnet de ”tre have”. Polen ønsker at være den ledende politiske kraft.

Selve ideen om en polsk domineret alliance fra Østersøen til Sortehavet går tilbage til mellemkrigstiden og Polens daværende autokratiske leder Jozsef Pilsudski og har historiske rødder i Middelalderens polsk-litauiske storrige. Adriaterhavet kommet med, derfor blev emnet drøftet mellem Polens og Kroatiens præsidenter på et møde sidste år.

Men det er den national-konservative regering ledet af Lov og Retfærdighedspartiet og dets leder Jaroslaw Kaczynski, der mest tror på planen. Tre-hav projektet skal være et alternativ til den fransk-tyske akse, der er blevet mere udtalt i EU efter Brexit og valget af Emmanuel Macron som ny fransk præsident. I den optik står valget mellem ”dem”- Tyskland og Frankrig – over for ”os” –østeuropæere -, som frygter at blive marginaliseret.

De 12 lande der deltager i ”tre-hav” konferencen i Warszawa

Estland                                                                                   Østrig

Letland                                                                                  Ungarn

Litauen                                                                                 Slovenien

Polen                                                                                     Kroatien

Tjekkiet                                                                                 Rumænien

Slovakiet                                                                               Bulgarien

På mødet sidste år i Dubrovnik blev der mest talt om politisk harmløse emner som at udvikle infrastrukturen fremme energisamarbejde og samarbejde inden for kultur og uddannelse. Det store spørgsmål er, om samarbejdet, som ønsket af polakkerne, kan gå videre end blot det. Det er tvivlsomt, for staterne har forskellige interesser.

Som sagt af Ziemowit Szczerek i det polske ”Polityka” (26, 2017) er Visegrad-landene, der omfatter Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, delt. Slovakiet er med i euroen, og det forpligter. Tjekkerne ønsker ikke konfrontation med Tyskland. Ungarns Viktor Orbán vil ikke bøje nakken over for EU, men ønsker ikke at bryde med Merkel’s Tyskland.

De central- og østeuropæiske lande er også delt i spørgsmålet om politikken over for Rusland. Polen og Rumænien hører til ”høgene”, men frygten for Rusland er mindre i Østrig, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Kroatien og Slovenien lider ikke af ”russofobi”, Serbien har historisk tætte relationer til Rusland; og lige nu er linjen i Makedonien, Montenegro og Albanien anti-russisk.

To ting er landene i øst enige om, at afvise EU-flygtningekvoter og kritikken af demokratiets tilstand i øst. Der er en udbredt vrede over, at landene i det gamle Europa udviser en stigende foragt og indtager stereotype holdninger til landene i Øst-og Centraleuropa, der i stigende grad omtales som ”tilbagestående”, ”udemokratiske” og ”illiberale”.

Den ”goodwill” landene havde efter murens fald, synes at være opbrugt. EU-kommissionen og ledende politikere i Tyskland og Frankrig, og helt tydeligt Emmanuel Macron, har fremlagt forskellige ”diskussionspapirer” og stillet forslag om at straffe de lande, der bryder de ”europæiske” værdier og solidaritet, fx i spørgsmålet om flygtninge.

Denne stigende modsætning mellem det ny og det gamle Europa gør, at tre-hav konferencen denne gang tillægges betydning. Dertil kommer, at selveste Donald Trump kommer til Polen den 5. juli og skal holde tale under konferencen. Det betyder, at flere statsledere end før har meldt deres ankomst.

Konferencen er da også flyttet til Warszawa, men som under NATO-topmødet i Polen sidste år er der udbrudt en magtkamp mellem den polske præsident (Andrzej Duda) og udenrigsministeriet om at høste de politiske frugter af konferencen. For selve det at holde store internationale konferencer giver prestige.

Donald Trump er som bekendt ikke ven af Merkel og Macron, har støttet Brexit, og ideen om et Central- og Østeuropa, der agerer uafhængigt, tiltaler ham. Og østeuropæiske ledere kan bruge Trump til af afbalancere Tyskland og Frankrig. Viktor Orbán støttede Trump under præsidentvalgkampagnen i USA sidste år, Polen og Rumænien har satset på en ”deal” med Trump, fx gennem at købe dyrt ind af militært isenkram i USA i stedet for at gøre det i eksempelvis Frankrig.

Kort sagt, Trumps besøg – og hans tale under tre-hav konferencen – imødeses med både spænding og frygt.