Dobbelte standarder i EU? Brud af regler giver nogle gange belønning, andre gange straf

Illustrationsfoto: Mtaylor848

Af Ota Tiefenböck

Debat: Polen og Ungarn bliver ofte kritiseret for landenes retsstatstilstand. Senest har EU-Kommissionens næstformand Vera Jourova udtalt, at EU midler skal være forbeholdt til lande som overholder retsstatsprincipperne.

Jourova nævnte ikke nogle konkrete lande, men det er naturligvis Polen og Ungarn, hun har i tankerne. EU Parlamentet skal diskutere problematikken i dag og vil forsøge at komme med konkrete forslag til afstraffelse af Polen og Ungarn.

Kritikerne mener, at Polen og Ungarn skal afskæres fra EU midlerne, så længe landene ikke retter op på tilstanden på retsområdet. Argumentet er som regel, at de to lande har skrevet under på at overholde retsstatsprincipperne i EU ved deres indtrædelse i EU.

Det er i sig selv fair nok, og når flere uafhængige organisationer peger på, at der er problemer på retsområdet i det to lande, er det på sin plads, at fællesskabet (EU), som de to lande selv har valgt at blive medlem af, skrider til handling. Også eksempelvis ved at afskære de to lande fra at nyde godt af fællesskabets midler. Regler og forpligtelser skal overholdes, hvis man vil være medlem af et fællesskab. Det gælder sådan set uanset hvilket fællesskab, det handler om.

Når det er sagt, så kræver denne konsekvente linje, at den gælder alle medlemmer af fællesskabet og alle fællesskabets regler, medlemslandene forpligter sig til. Det er desværre ikke tilfældet i EU.

I 1993 underskrev dengang 12 EU lande Maastricht-traktaten. Et af kriterierne, de 12 lande forpligtede sig til, var at landenes offentlige gæld ikke måtte overstige 60 procent af BNP. I 2018 (den seneste opgørelse af offentlig gæld i EU, jeg kunne finde, den er meget højere i dag, især for de lande der skylder mange penge) havde langt de fleste lande, som i 1993 forpligtede sig til at overholde reglen, en offentlig gæld langt udover den tilladte grænse. Eksempelvis Grækenland tre gange så meget, 180%, Italien og Portugal dobbelt så meget over 120%. Kun fire af de 12 lande, nemlig Danmark, Luxemborg, Tyskland og Holland havde overholdt aftalen. Bemærk venligst også, at de fleste øst- og centraleuropæiske lande, som blev medlem i 2004 og skrev under på Maastricht-kriterierne, overholder aftalen. Det er formentlig unødvendigt at sige, at disse lande samt de vesteuropæiske lande, som har overholdt reglen, også har været ramt af finanskrisen som alle andre.

Kilde: Danmarks Statistik

Hvorfor har EU Kommissionen ikke skredet til handling over for disse lande for længe siden? Det er jo et åbenlyst brud på aftaler. Og hvorfor har den daværende næstformand eller formand af EU Kommissionen eller EU Parlamentet ikke truet de berørte lande med tilbageholdelse af EU midler? Det er, og har været det i mange år, et klart brud på EU reglerne og de lande det handler om, har ikke overholdt de aftaler, de skrev under på i 1993.

Det kan være svært at forstå at brud af en regel kan ende med at indebære stop af EU midler, sådan som det tegner til, tilfældet bliver med Polen og Ungarn, mens et brud af en anden regel, som er ligeså vigtigt, giver penge i kassen. Det gælder uanset, at Polen og Ungarn formentlig fortjener en straf.

De hårdest coronaramte EU lande Italien, Spanien, Frankrig og Portugal er nemlig interessant nok nogle af de lande der har en offentlig gæld langt over de tilladte 60 procent af BNP. Havde de fulgt reglerne og havde EU Kommissionen forlangt at disse lande overholdt aftalerne i EU, ville de i dag have haft luft i deres økonomier og ikke behøvede hjælp fra de andre EU lande. Så havde de nemlig en sund økonomi og kunne selv optage et lån, oven i købet til billig rente.

Initiativet om en EU corona-hjælpepakke kommer ikke overraskende fra bl.a., den franske præsident Emmanuel Macron. Frankrigs offentlig gæld har for længe siden passeret 100 procent af BNP og Gule Veste demonstrationerne og præsidentens indrømmelser over for demonstranterne har med sikkerhed ikke ligefrem gjort den franske økonomi mere sund. Frankrig har nemlig selv brug for penge. Især hvis Emmanuel Macron skal gøre sig håb om at kunne fortsætte på posten som landets præsident. Sagt med andre ord har monsieur Macron en stor interesse i, at hjælpepakken bliver vedtaget.

Konklusionen på det hele er altså, at nogle EU regler godt må brydes, mens andre regler ikke må brydes og et brud af regler kan nogen gange resultere i en belønning, andre gange i en straf. Det lyder lidt dobbeltmoralsk og ikke ligefrem i overensstemmelse med de europæiske værdier.

Uanset, hvad EUs dobbelte standarder skyldes er det dog desværre et faktum, at EU i dag befinder sig i en situation, hvor det i økonomiens og stabilitetens navn kan være uklogt at nægte de berørte lande direkte støtte. Alt andet vil give uoverskuelige problemer i de berørte lande og hele Europa og vil formentlig give en fremgang til højreradikale kræfter samt true EU som helhed. Det ved man både i de berørte lande, samt i den såkaldte sparebande. Det er derfor ganske sikkert, at hjælpepakken bliver vedtaget.

Mindre sikkert er, hvorvidt det vil kunne lade sig gøre at vedtage straffeaktioner mod Polen og Ungarn, da denne type afstraffelse normalt kræver enighed af alle 27 lande, altså også af de berørte lande og deres allierede. Uanset hvad det ender med klæder det ikke EU at bruge dobbelte standarder. Og det gælder selvom, at Europabevægelsen Stine Bosse, professor og ekspert i europæisk politik ved Københavns Universitet, Marlene Wind samt diverse danske analytikere og EU eksperter fortæller os noget andet. Dobbelte standarder er dobbelte standarder og bliver ved med at være dobbelte standarder og regler i et hvilket som helst fælleskab er lavet for at de bliver overholdt.

Share This