Ad

Det polske præsidentvalg, stigende fokus på Kosiniak-Kamysz

Wladyslaw Kosiniak-Kamysz Foto: Adrian Grycuk

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Siden parlamentsvalget i oktober har der blandt valgeksperter i Polen været en stigende interesse for Bondepartiet (PSL) og partiets formand, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz. Vil PSL være i opposition til Lov og Retfærdighedspartiet og Forenet Højre, føre ”total opposition”, eller handle mere pragmatisk og ”meritokratisk”, dvs. bedømme regeringen fra sag til sag, måske endda indgå alliancer med Kaczynskis parti? Og i fortsættelse heraf: hvordan vil det gå Kosniak-Kamysz ved det kommende præsidentvalg? Her stiller han helt sikkert op.

PSLs formand har klaret sig rigtig godt i TV-debatterne om til de sidste valg. Der er dem der mener at han kan blive den kandidat der skal udfordre den siddende præsident Andrzej Duda i den formodede anden runde af præsidentvalget til maj.

Kosniak-Kamysz er godt nok formand for et ”bondeparti”, men han kommer ikke selv fra landet, er uddannet læge. Ganske som hans far Andrzej Kosiniak-Kamysz, der før 1989 havde været medlem af det daværende bondeparti ZSL og i den første ikke-kommunistiske regering ledet af Tadeusz Mazowiecki blev sundhedsminister.

PSL har ved de to sidste valg klaret sig bedre end ved parlamentsvalget i 2015 og forsøgt at anlægge en mere moderne profil med bedre appel til mindre erhvervsdrivende og middelklassen. Ved Europaparlamentsvalget i maj stillede PSL op på den fælles oppositionsliste Borgerkomiteen (KO). Ved det efterfølgende parlamentsvalg valgte partiet at stille op uden for KO, dog i koalition med rockmusikeren Pawel Kukiz parti (”Kukiz-15”). Det havde sine gode grunde.

Mange af PSLs vælgere er konservativt indstillede, så det at stille op sammen med partier, der skarpt kritiserer kirken og forsvarer LBGT bevægelsen ville kunne få en del PSL-kernevælgere til at skifte parti eller vælge sofaen på valgdagen. PSL ville da risikere at lide samme kranke skæbne som partiet ”Moderne” (”Nowoczesna”), at blive opslugt af partiet Borgerplatformen, det største oppositionsparti. Et valgsamarbejde med ”Kukiz-15” ville kunne skaffe flere vælgere i byerne.

At stille op ved præsidentvalget, skriver Renata Grochal i en analyse for det polske ”Newsweek” (47. 2019), er både en risiko – og en chance. Opnår Kosiniak-Kamysz blot et par procent af stemmerne, er det en ydmygelse. At få 5-6 pct. som ved parlamentsvalget vil være acceptabelt, men ikke prangende. At få mere end de 10 pct. vil være en succes. Det sidste er ikke umuligt.

Her og nu er Kosiniak-Kamysz den kandidat, der bedst kan erobre stemmer fra Lov og Retfærdighedspartiet. Som sagt er der dem der mener, at han kan blive nummer to i første runde af præsidentvalget. Desto flere præsidentkandidater, desto lavere opbakning vil være nødvendig for at nå anden valgrunde.

Lige nu er usikkert, hvor mange andre, der melder sig til præsidentkapløbet. Den nyvalgte formand for Senatet Tomasz Grodzki er bragt på bane som en mulig kandidat for Borgerplatformen (PO). Borgerplatformen vil nødigt lide den skæbne at lade andre kandidater end partiets nå den anden runde præsidentvalget. Grodzki han har endnu ikke anmeldt sit kandidatur.