Ad

Det polske præsidentvalg- Biedron i ny ”iklædning”

Robert Biedron Foto: Silar

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Den polske venstrefløj har haft det svært med at finde en fælles kandidat ved det kommende præsidentvalg. Nu er det afgjort. Den fælles kandidat bliver Robert Biedron. Biedron meddelte formelt sit kandidatur i byen Slupsk. Og det var ikke tilfældigt. For Biedron er byen Slupsk symbolet på sejr.

Her var han først med i lokalstyret i byen og blev derefter overraskende også borgmester. Konventet blev åbnet af byens nuværende borgmester, Krystyna Danilecka-Wojewódska, som Biedron støttede under valgkampen i 2018. Men, skriver journalist Kamila Baranowska i en analyse i ”Do Rzeczy” (5.2020), i dag fremstår Biedron som en noget anden politiker end dengang, han var borgmester. Han har så at så fået ”ny iklædning”.

Han opgav for nogle år siden borgermesterposten og oprettede derefter sit eget nye parti kaldt ”Forår” (”Wiosna”), som især appellerede til unge i de store byer. De så det nye parti som et ”frisk pust”, et parti der skarpt kritiserede den katolske kirke og aktivt støttede seksuelle mindretals rettigheder (LBGT miljøet). Biedron selv er erklæret homoseksuel.

Biedron så dengang sig selv og sit parti som et centrum-venstre alternativ til den ”postkommunistiske” venstresammenslutning SLD. Men ved sidste valg følte Biedron sig tvunget til at indgå en alliance med det organisatorisk stærkere SLD. For vælgeropbakningen var faldende. Uden alliancen med SLD og et tredje venstreparti ”Razem” (”Sammen”) ville partiet næppe have fået pladser i parlamentet overhovedet.

Det betød, at den ”friske” alternative profil blev udvisket. Før Europaparlamentsvalget havde Biedron sagt, at han ville opgive pladsen i parlamentet, hvis han blev valgt. Det blev han, men han valgte at fastholde sit mandat Europaparlamentet. Det skabte et troværdighedsproblem, som det er svært for ham at overvinde. 

Som fælles kandidat for venstrefløjen er Biedron tvunget til at anlægge en mere social profil, fx love højere minimalløn, flere penge til sundhed og uddannelse, nedsætte egenbetalingen for patienter og satse på klimapolitik. Det kræver SLD og ”Razem”. Den radikale linje i spørgsmål med relation til kirken og LBGT nedtones. For at få flest mulige stemmer skal der ikke kun satses på de store byer, men i langt højere grad end før på de mindre og mellemstore.

I meningsmålingerne står Biedron lige nu til at få kun omkring 7 pct., ved parlamentsvalget fik venstreblokken omkring de 12 pct. Selv henviser han til, at opbakningen i meningsmålingerne også var lav, før han i sin tid sejrede ved lokalvalget i Slupsk.

I 1995 lå Alesander Kwasniewski langt efter Lech Walesa i meningsmålingerne, men vandt alligevel. Ved præsidentvalgene i 2010 og 2015 lå kandidaterne Pawel Kukiz og Grzegorz Napieralski også lavt i meningsmålingerne; de faktiske tal var også her langt højere end forudsagt. Det agter Biedron at gentage, at det lykkes kan ikke helt udelukkes på forhånd.

Der var en del der ventede, at Andrian Zandberg, leder af det lille venstreparti ”Razem” (”Sammen”) skulle blive venstrefløjens fælles kandidat. Før valget han havde klaret sig klart bedst under TV-debatterne og også i parlamentsdebatterne efter valget. Så det bliver ”op ad bakke” for Biedron frem til valget i maj. Som sagt, han har prøvet det før. Biedron er blevet en dreven og erfaren herre.