Det ømtålelige forhold mellem Tjekkiet og Kina
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Tjekkiet/Kina: I december 2018 brød den tjekkiske regering alle aftaler med Huawei om etablering af 5G, og i forrige uge annullerede den en kontrakt på 500 mio. tjekkiske kr. (ca.130 mio. danske kr.) om smartphones, som skulle give borgerne en lettere adgang til skatteoplysninger.
Det er, som i andre europæiske lande, i høj grad efterretningstjenesterne, i Tjekkiet primært ”BIS”, der har lagt pres på regeringen og peget på forskellige ricici, også den amerikanske ambassade har været på banen. Reaktionen fra Kina er ikke udeblevet, kineserne har således aflyst møder i Tjekkiet på alle niveauer, skriver Michal Kokot fra Prag (gengivet i det polske ”Gazeta Wyborcza” 2.-3.2.19).
Forholdet mellem Tjekkiet og Kina har udviklet sig forskelligt over tid. I begyndelsen var forholdet spændt, for Vaclav Havel slog meget på menneskerettighederne og havde kontakter til Dalaj Lama. Fra 2010, da ODS overtog regeringsmagten og Petr Necas blev ministerpræsident, blev forholdet anderledes. En ”de-dalaimisering” og mindre vægt på menneskerettighederne blev nu iøjnefaldende. Tjekkiets rigeste mand, Petr Kellner, engagerede sig aktivt på det kinesiske finansmarked.
De kinesiske investeringer i Tjekkiet er ret beskedne, klart under niveauet for de tyske og franske, og i tjekkisk eksport er Kina nede på 17. pladsen. Men Kina-spørgsmålet vejer tungt, og det skyldes meget det kinesiske energiselskabs CEFCs engagementer i Tjekkiet, der over de sidste tre år har udgjort 1.5 mia. euro. CEFS og Kina har pæn opbakning i det politiske miljø og blandt erhvervsfolk. Præsident Milos Zeman er rasende på efterretningsvæsnet (BIS) og på regeringen, det samme gælder som sagt Kellner og Necas.
Helt modsat Tjekkiet afviser Ungarn alle krav, også fra amerikansk side om at standse kontrakterne til Huawei. Huawei har investeret for 1.2 mia. dollar i Ungarn og har hele 2.500 ansatte. Orbán frygter ikke ”kinesisk spionage”. Huawei bygger lige nu et stort center i Budapest centrum og har derudover investeret 110 mio. i en ny bilfabrik samt i en kemisk virksomhed i BorsodChem.
Det er et led i ”åbningen mod øst” og mindre vægt på EU med hvem Ungarn jo har en del konflikter. Regeringen i Budapest nævner ikke spørgsmålet om menneskerettigheder og Tibet og har heller ikke haft kontakter til Dalai Lama.
Landene på Balkan har taget imod store kinesiske investeringer, især i infrastruktur. Problemet kan være voksende gæld. En del af den kan blive betalt via koncessioner til råstofudvinding og langtidsleje af havnefaciliteter. Det er fx sket i Montenegros tilfælde.