Det amerikanske præsidentvalg, dets betydning for Ukraine og Ungarn

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine/Ungarn: Hvilken betydning får det for Ukraine og for Ungarn, om Kamala Harris eller Donald Trump vinder præsidentvalget i USA ? Det emne diskuteres ivrigt i internationale medier og ikke mindst i Ukraine og Ungarn. Nogle mener, at fredsforhandlinger i Ukraine vil få de bedste vilkår med Trump i det Hvide Hus. Men andre optioner er bragt på banen. Kort sagt er, meningerne delte og usikkerheden meget stor. I en interessant analyse i det polske ugeskrift “Sieci” fastslås, med henvisning til artikel i “Time”, at Kamala Harris, uanset hendes anti-russiske retorik, betragtes som “kold”  i Kiev og som vice-præsident ikke har udvist den store interesse for Ukraine.

Siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har hun ikke besøgt Ukraine, kun udadtil støttet Biden’s vaklende linje, der er hård i retorikken men svingende, når det gælder økonomisk og militær støtte. Nogle iagttagere, fx Robert O’Brian i “Foreign Affaires”, mener, at Trump over for Rusland vil følge Ronald Reagan’s kurs over over Sovjetunionen i 1980’erne, at skabe fred via militær og økonomisk pres. Våbenstøtten til Ukraine vil fortsætte, dog forudsat at europæerne betaler regningen og fører an, når det gælder “fredskanalerne”, at få startet fredsforhandlinger. Europa skal handle korrekt og være villig til at aflaste USA,  når det gælder udgifter til forsvaret.

Problemet er, at krigstrætheden har bredt sig i Europa, og at der i Europa ikke er den store forståelse for, at USA via fred og genopbygning i Ukraine vender blikket mod Asien og optrapper økonomisk og militært, måske med fare for regulær krig med Kina omkring Taiwan. Kort sagt, forholdet til Ukraine under de to opstillede præsidentkandidater er usikkert.

Forholdet til Ungarn og Viktor Orbán bliver derimod meget forskelligt. Tim Walz, Harris’ vicepræsident kandidat, har bl.a. på “FOX News”, helt åbent og utilsløret betegnet Orbán som “ikke-demokrat” og som en person, der ikke “respekterer alliancer”, underforstået ikke følger USAs politik, når det gælder fx Ukraine og Kina. Han er faktisk gået endnu videre en Joe Biden, der ellers i marts i år kaldte Orbán en “diktator”.

JD Vance har, stik modsat, rost Orbán og hans linje, når det gælder fx indvandring og syn på familien, under forstående mand til kvinde kernefamilien. Vance har ligefrem udvist forståelse for Orban’s selvstændige linje over for Kina, mener at den et langt stykke ad vejen kan forklares ud fra Biden-administrationens fejl. I sin tiltrædelsestale under det Republikanske Parti’s Konvent roste Trump Ungarn og Orban for at optræde selvstændigt og “tough” og ikke underkaster sig nogen, slet ikke EU, som Trump mildt sagt ikke har den store respekt for.

Diktater afviser Orban, dem ser han på samme måde på som diktater i sin tid fra Moskva. Sagt i overført betydning er afstanden fra Ungarn til Bruxelles den samme som til Moskva, 1.112 km. Ikke så mærkeligt, at Orban i en tale på en sommerlejr her sidst i juli helt åbent bakkede op om Trump og Vance.