Den russiske opposition bakker op om anneksion af Krim

Oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj bakker op om anneksion af Krim Foto: Bogomolov PL

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine/Rusland: Kommer oppositionen til magten i Rusland, skal vi ikke vente ændringer, når det gælder Ruslands forhold til Krim og Ukraine, tværtimod. Det skriver Denys Kazanskiy i “Ukrainian Week”.  I begyndelsen af august blev oppositionspolitikeren Sergej Udaltsov løsladt fra fængslet, men kort tid efter sin løsladelse holdt han pressekonference, hvor han roste Putins aktion mod Krim.

“Jeg støtter den beslutningen, beboerne på Krim tog. Jeg er sikker på, at den udtrykker folkets ønske om at blive en del af Rusland, sagde han blandt andet.

Aleksej Navalnyj og Mikhail Khodorkovskij har udtrykt sig i de samme baner. Navalny har således utvetydigt sagt, at Krim ikke er “en sandwich”, der uden videre kan returneres (til Ukraine).

Kazanskij nævner også Vjatjeslav Maltselv, som har stillet op for oppositionspartiet PARNAS ledet af Mikail Kasianov ved sidste duma-valg. Allerede i 2014 sagde han i et interview, at Rusland skal udnytte Maidan til ikke alene at erobre Krim men også større dele af Ukraine. Rusland har behov for at samle landet, og det kræver ændringer, også  territorialt, mener han.

I juli 2017 forlod Maltselv Rusland af frygt for at blive arresteret. Han forsøgte at rejse til Ukraine, men de ukrainske grænsevagter nægtede ham adgang. Ifølge Udaltsov gør det derfor ingen forskel, om Putin eller oppositionen er ved magten. Ukraine vil have et anstrengt forhold til Kreml, også hvis folk som Navalnj og Maltsev mod forventning skulle få magten i Rusland.

Share This