Ad

Den russiske fortælling om kosakkerne

Kozakerne Forto- М.Яковенко, В.Білецький

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Den officielle russiske fortælling om kosakkerne, det sydrussiske folkeslag, tillægges stor betydning. Fortællingen skal frem for alt styrke de patriotiske og konservative værdier og ad den vej styrke det nationale sammenhold i en meget svær tid for Rusland. Det skriver Jolanda Darczewska i en analyse for det polske Center for Øststudier (OSW).

Sagt med andre ord, er fortællingen om koasakkerne en integreret del af Kremls ”politiske teknologi”. De mellem 2 og 7 mio. kosakker i Rusland er gennem militær selvorganisering og aktivistisk adfærd i stand til, ikke blot at afspejle, men i høj grad også at skabe virkeligheden.

Særlig stærkt står kosakkerne i Rostov regionen. Byen Rostov støtter i årene 2017-2019 kosakkernes organisationer med hele 2 mia. rubler. 53 pct. af kosakkerne bor i dag i byerne. Kreml selv ønsker at skabe en ”spontant bevægelse kontrolleret fra oven”. Kosakkerne har således fået en vigtig rolle at spille inden for forsvar og sikkerhed, hvilket har givet gode karrieremuligheder. Via paramilitære organisationer bliver kosakkerne opdraget i patriotisme, mange får job i fx brandvæsen og i de instanser, der står for bevogtningen af grænserne og kampen mod terror.

Kosak-militærenheder, i 1990erne omkring 70.000 personer, i dag ca. 30.000, har deltaget aktivt i kampene i Østukraine og tidligere på Balkan. Kosakkerne forsøger også politisk og religiøst at påvirke kosakker bosiddende i Ukraine og bruger her de sociale medier. I 2006 forhindrede kosakenheder en planlagt amerikansk-ukrainsk flådeøvelse i Sortehavet. Og samme år blev ukrainske flag fjernet fra et bjerg tæt på flådebasen Sevastopol.

Den russisk ortodokse kirke ser i kosakkerne et middel til at udbrede og styrke den slaviske russiske civilisation, styrke den ”russiske verden ” (”russki mir”) og skabe størst mulig respekt for de centrale myndigheder. Kosakkernes virksomhed blev allerede i 1990erne, hurtigt efter Sovjetunionens opløsning reguleret i forskellige love og handlingsplaner, som der er fulgt op siden. Nogle kosak-organisationer er registrerede, andre ikke-registrerede. Sidstnævnte har undertiden handlet egenhændigt og i strid med myndighederne, fx gennem grove fysiske overgreb på narkomaner og homosexuelle og på Pussy Riot gruppen og tilhængere af Navalnys protestbevægelse og Alexej Navalnyj selv. Nogle er dømt herfor, fx af kirken, men dommene bliver meget sjældent offentliggjort.