Den polsk-amerikanske romance
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Polen/USA: For at par år siden ophævede den polske regering en kontrakt om opkøb af 50 franske militærfly (”caracalli”), og ordren gik i stedet til USA. Airbus lovede ellers som gengæld at investere for 13 mia. zloty (godt 20 mia. danske kr.) i Polen.
Den amerikanske ambassadør Georgette Mosbacher har været på banen, den ene dag bliver der talt om demokrati, straks efter om våbenkøb.
Den polsk-amerikanske romance går helt tilbage til 1990erne, lang tid før Lov og Retfærdighedspartiet kom til magten. Som Bartosz T. Wielinski skriver i ”Gazeta Wyborcza” blev Polen efter 11. september USA’s nære allierede i kampen mod terror, tillod hemmelige amerikanske fængsler på sit territorium (ligesom Litauen og Rumænien). Afgjort som en tak og som gengæld for optagelsen i NATO kort forinden. Modsat Frankrig og Tyskland forsvarede Polen den amerikanske krigsførelse i Irak, ja bidrog aktivt til den og accepterede, som Danmark, forklaringen om masseødelæggelsesvåben. Polen blev reelt, skriver Wielinski, den 51. stat i USA, det samme blev i øvrigt dengang sagt om Danmark. Med optagelsen i EU blev politikken i et stykke tid noget mere ”europæisk”, men det ændrede sig radikalt efter Maidan, krigen i Østukraine og annekteringen af Krim.
Da Lov og Retfærdighedspartiet fik regeringsmagten i 2015 blev linjen markant pro-amerikansk. Den ny regering i Warszawa så (og ser stadig) skeptisk på udvikling af en fælles europæisk forsvarsdimension, al energi er blevet sat ind på at smigre Washington, også efter valget af Donald Trump.
Valget af Trump var velset i Warszawa, da Trump ikke som Hillary Clinton har kritiseret den polske regering pga. indgrebene over for domstolene og forsøgene på at ændre i forfatningen. Trump får også støtte fra Warszawa, når det gælder opsigelsen af INF-traktaten, og der satses på, helt uden om EU og NATO, at få faste amerikanske baser i Polen.
Trump støttede også op om Polens kontroversielle ”Tre have projekt”, da han besøgte Polen i 2017. Efter pres fra USA måtte regeringen i Warszawa bøje sig og ændre den kontroversielle IPN-lov, også kaldt ”Holocaust-loven”, der bl.a. gør det strafbart at kalde de tyske koncentrationslejre under 2. verdenskrig ”polske” og hævde at det polske folk i stort tal samarbejdede med nazisterne.
Da præsident Duda langt om længe fik lejlighed til at besøge Trump i Det Hvide Hus hørte han uden at fortrække en mine, ja snarest smilede han, da Trump under det fælles pressemøde i meget stærke vendinger angreb EU og Tyskland.
Hvad vil Lov og Retfærdighedspartiet mon svare, spørger Wielenski, hvis USA lægger endnu større pres og kræver, at Polen i endnu højere grad tager det åbne opgør med Bruxelles? Let bliver det ikke. Der er snart Europaparlamentsvalg, og omkring 80 pct. af polakkerne ønsker ikke et ”polexit”.