Ad

Den østtyske gemytlighed og den vestyske korrekthed

Af Peter Tudvad

Debat: Engang for en håndfuld år siden sad jeg på en gemytlig fortovsrestaurant i den østtyske delstat Thüringen, nærmere betegnet i den gode by Mühlberg (der endnu i DDR-tiden nød hædersbetegnelsen Thomas-Müntzer-Stadt Mühlberg, men i BRD-tiden har måttet vige, da den gamle bondekrigsfører ikke må udfordre Martin Luther som den største reformator).

En gruppe hornblæsere indfandt sig, Die lustigen Dorfmusikanten, og gav sig prompte til at underholde med musik og fjollede vittigheder samt politiske ukorrektheder. Der var noget med “Polen”, altså polakker, som en af de østtyske hornblæsere havde fået “Polenallergie” overfor, ad modum pollenallergi.

“Deutsche Gemütlichkeit”, sagde en af de to herrer, jeg sad og snakkede med, en politilog og en historiker, med et skævt og let distancerende grin. “Der deutsche Michel”, supplerede den anden. Ja, lidet politisk korrekt var det at have allergi over for polakker – i et land, som i 1939 overfaldt Polen og derpå myrdede seks millioner polakker. Men i den tyske hygges og den tyske Mikkels navn gik det nok an, og de muntre landsbymusikanter ville jo nok heller ikke overskride den fjerne grænse til Polen – tværtimod, de led jo netop af allergi over for polakker.

Nu, for en uges tid siden, forsøgte en tysk toppolitiker sig med en lige så middelmådig vittighed, men da der var tv på, og hun netop er toppolitiker, brød helvede snart løs over hendes hoved. Annegret Kramp-Karrenbauer er hendes navn, og hun er som bekendt formand for de tyske kristendemokrater, CDU, og deres kanslerkandidat ved næste forbundsdagsvalg, når Angela Merkels dage er talte.

Kramp-Karrenbauer havde ved et karnevalsmøde med nogle sydtyske partifæller, de politisk korrekte i Berlin til bedste, nemlig “latte-macchiato-fraktionen, som vil indføre toiletter til det tredje køn. Det er for mænd, der endnu ikke ved, om de må stå op, når de tisser, eller skal sidde ned.”

Som sagt brød helvede løs over Kramp-Karrenbauers syndige hoved. Diverse interesseorganisationer og muligvis latte-macchiatto-drikkende minoritetsstøtter krævede, at hun undskyldte over for transkønnede og alle mulige andre seksuelle mindretalsgrupper, som hun angiveligt havde krænket. Det ville hun ikke, og dermed forskertsede hun nåden. Eller hvad?

Nej, ikke her i Østtyskland, ikke i Sachsen, hvor jeg bor. Her synes de fleste tværtimod godt om, at hun springer op og falder ned på etikketten – ikke mindst i en karnevalstid. Men også til daglig vil majoriteten af østtyskere gerne have lidt højere til loftet, så man ikke bestandigt må begå selvcensur for at undgå, at man på grund af et enkelt uoverlagt ord lægges for had som intolerant og inhuman eller andet diskvalificerende. Kramp-Karrenbauer tjener derfor også sine partifæller i de tre østtyske delstater, hvor der skal være landdagsvalg til efteråret: Sachsen, Brandenburg og Thüringen. For her står højrepopulisterne i Alternative für Deutschland stærkt – og ikke mindst fordi de bestandigt gør op med den politiske korrekthed som elitens måde at tryne menigmand på. Men når Kramp-Karrenbauer er lige så fræk som de muntre landsbymusikanter, så behøver man jo ikke et alternativ til hende eller hendes regionale partifæller …

Betyder det så, at østtyskerne faktisk er intolerante og inhumane, at de hader polakker og transseksuelle? Nej, det gør det naturligvis ikke, men er der noget, de vitterligt er allergiske over for, så er det sprogkodekser, der nægter dem at sige, hvad de tænker, for den slags har de engang for 30 år siden været underlagt, altså under SED-diktaturet i DDR-tiden. Men de lærte faktisk noget i den tid, lærte i civilsamfundet at praktisere en almindelig lighed, så eksempelvis kvinder var langt mere emanciperede her end i den såkaldt frie verden vest for Muren og Jerntæppet.

Østtyske kvinder, der af andre grunde i 1970’erne flygtede til Vesttyskland, var chokerede over at møde medsøstre, der var tyve år bagud mht. ligestilling, kvinder, der som hustruer ikke måtte arbejde uden deres mænds tilladelse.Alligevel oplever man den dag i dag, at vesttyskere, der kommer her til Østtyskland, bilder sig selv ind, at de på enhver måde er kolossalt meget foran, at deres værdier er frihedens værdier, mens østtyskernes er tilbagestående og bagstræberiske, og at Sachsen er Tysklands vilde Østen, hvor det åndelige mørke hersker. Ikke desto mindre har de sachsiske kvinder den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt alle Tysklands kvinder. Også derfor har østtyskerne, in casu sachserne, ofte indtryk af, at den politiske korrekthed dækker over det rene og skære hykleri.

Kommentarer