Den katolske kirke opfordrer polakker til 100 dage uden alkohol

Illustrationsfoto: Anthony Knuppel Appleton

Polen: Polakkerne skal fejre landets 100 års eksistens med 100 dage uden alkohol. Det mener den polske katolske biskop Tadeusz Bronakowski, skriver Polskie Radio.

Han mener, at polakker drikker for meget og kalder sit initiativ for ”En test af frihed og kærlighed til fædrelandet”. Polakkerne skal ifølge biskoppen holde sig fra alkohol fra 1. august til 11. november.

Det er dog umiddelbart tvivlsomt, hvor mange polakker vil følge biskoppens råd. Ifølge myndighederne er 800.000 polakker afhægige af alkohol, mens tre millioner drikker regelmæssigt. ota

Share This