Den glemte debat i Danmark – EU’s tvangskvoter

Migranter ankommer til en tysk banegår i 2015 Foto: Wikiolo

Migranter ankommer til en tysk banegår i 2015 Foto: Wikiolo

Af Daniel Fabricius, dansk-ungarer, civiløkonom, tidl næstformand KU i København.

daniel-fabriciusDebatten raser i Bruxelles om Kommissionens løsning på migrantkrisen, som er disse obligatoriske flygtningekvoter. Ungarn blev blandt andet stemt ned i en beslutning vedtaget med kvalificeret flertal i Ministerrådet, og står derfor til at implementere det imod landenes regeringers.
Der er kommet et læk for nyligt fra en diplomat, som siger, at Ungarn tillige Polen vil blive i yderste konsekvens smidt ud af EU. Lad os gå igennem denne absurde sag.

Det er efter min bedste viden første gang, at man vedtager en så stor beslutning imod nogle EU-landes, demokratisk valgte regeringers vilje, og benytter sig af det kvalificerede flertal. Det er en uhyggelig præcedens at danne, at man bare sådan kan nedstemme lande, hvor man normalt søger at nå til enighed (læs: enstemmighed).

Ungarn blev nedstemt, og landene nægter at modtage disse tvangsomfordelte flygtninge, som Kommissionen har vedtaget. Danmark er Gudskelov ikke berørt, da vi har et forbehold i Justice and Home Affairs, det såkaldte Retsforbehold, som dette vedrører.

Først og fremmest er det et stort problem, at Rådet nu danner præcedens for at nedstemme lande imod deres vilje, men lad os lade det ligge. Lad os tage et kig på disse kvoter.

Kommissionen vil omfordele omtrent 160.000 personer. Det hænger ganske lidt sammen med, at der alene i 2015 kom over en million mennesker.

Det næste problem er, hvem og hvordan det skal beslutte om person X skal til Ungarn, og person Y til Tyskland. Det kommer formentligt til at kræve et voldsomt embedsapparat, der skal kunne håndtere dette.

Det tredje problem er, at vi har åbne grænse i Schengenområdet, hvilket betyder, at det er svært at sørge for, at person X skal blive i Ungarn, og ikke rejse til Danmark og arbejde sort eksempelvis, eller lade sig registrere under et nyt navn på et delstatskontor i en tysk delstat. Medmindre, man sætter fodlænker eller GPS-trackere på folk, så kan man ikke sørge for, at personer bliver i de lande, hvortil de omfordeles, så længe vi har åbne indre grænser.

Det blev også vist i et eksempel, hvor 90 syrere blev sendt til Litauen, og var væk inden lang tid – formentligt til Tyskland.

Alt imens er står Italiens ydre grænse ikke bare åben, men man bliver hentet af tyske Bundesmarine-skibe, hvis man sejler lidt ud for den afrikanske kyst, og bliver sejlet til Italien.
Kommissionen nægter at opretholde Schengenaftalen, men insisterer på at Ungarn skal opretholde denne aftale. Hvis Kommissionen skulle spille med samme standarder bør Italien og Grækenland blive konfronteret med samme trusler som Ungarn og Polen, såfremt de ikke efterlever Schengenaftalen.

Share This