Ad

Den Eurasiske Union fylder snart fem år

Afslapning i en park i Almaty Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

CIS: Her i maj måned vil Den Eurasiske Union, Ruslands modstykke til EU, kunne markere de første fem år af sin levetid. Idéen om at skabe et fælles økonomisk rum mellem de nu selvstændige stater i det gamle Sovjetunionen var ikke af ny dato. Straks efter Sovjetunionens oplysning blev der oprettet en ny sammenslutning af ”uafhængige stater”, i engelsk forkortelse betegnet som ”CIS”, i russisk som SNG.

Tilbage i 1994 foreslog Kazachstans præsident Nursultan Nazarbajev oprettet en ”Eurasisk Økonomisk Union”, som skulle være opbygget intergovernmentalt og med kun en økonomisk agenda. Målet for eurasisk integration har været at få skabt et fælles marked for varer, serviceydelser, kapital og arbejde, målene var primært rent økonomiske, indtil videre meget lidt ideologiske. Det fastslår Juri Kofner i en analyse for ”New Eastern Europe”. 

Der var, siger han, tale om ”holding together” integration med et ønske om at mindske mest muligt de økonomiske tab og opretholde størst mulig økonomisk sammenhængskraft efter opløsningen af Sovjetunionen i 1991. Sagt med andre ord, den økonomiske nedtur efter opløsningen af Sovjetunionen animerede landene til at formindske de økonomiske tab mest muligt. Udgangspunktet var ”U-kurven”, dvs. først nedtur og derefter opgang.

I 2000, lige efter Vladimir Putin kom til, blev så oprettet Det Eurasiske Økonomiske Fællesskab, der senere blev udbygget med en toldunion i 2010. Den globale økonomiske krise havde også ramt staterne i SNG hårdt, hvilket, ganske som i 1991, førte til fornyet interesse i at få styrket det økonomiske samarbejde. Med optrapningen af de politiske spændinger med Vesten fik Rusland også en politisk interesse i at styrke integrationen, det skete ud fra tesen om ”kooperativt hegemoni” og ”soft control”.

Rusland var jo det klart økonomisk stærkeste land og kunne derfor ”hegemonisk” bestemme både tempoet og styrken. Men samarbejdet forblev dog i overvejende grad intergovernmentalt, selv efter oprettelsen af Den Eurasiske Økonomiske Union i 2014 i kølvandet på Maidan og de dramatiske omvæltninger i Ukraine.

Der er blevet oprettet en særlig Domstol og en eurasisk Økonomisk Kommission, men de har ikke de instrumenter, der er nødvendige til at sikre, at medlemslandene overholder vedtagne regler i praksis. Samarbejdet på ministerialt plan landene imellem er for begrænset. Men de fælles regler og love har dog gradvist sat sig spor i love og regler.

Særligt for Den Eurasiske Økonomiske Union er at fire ud af de fem medlemslande er ”landlocked”, dvs. uden adgang til havet, det gælder Kazachstan, det største land, Hviderusland, Kirgisistan og Armenien. Det begrænser den indbyrdes handel, iflg. Verdensbanken har ”landlocked” lande i gennemsnit 30 pct. lavere udenrigshandel en lande med havadgang.