December 1980, tæt på sovjetisk invasion i Polen?
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Polen: For 40 år siden, helt nøjagtigt den 9. december 1980 forekom katastrofen, en sovjetisk militær invasion i Polen og alvorlig fare for krig, uundgåelig. Den dag viste daværende præsidentrådgiver Zbigniew Brzezinski præsident Jimmy Carter en CIA-rapport, iflg. hvilken mindst 27 divisioner stod parat til at passere grænserne til Polen. Det skriver Piotr Oseka en i det polske ”Polityka” (50.2020).
Iflg. rapporten kunne den militære intervention ske inden for blot 48 timer. Som bekendt kom det ikke til en Warszawapagt-invasion, sådan som det skete i Tjekkoslovakiet i 1968. Historikere har siden diskuteret, hvad der reelt skete for 40 år siden.
Jeg oplevede dramatikken helt personligt i forbindelse med en forskerkonference i Esbjerg arrangeret af det daværende Sydjysk Universitetscenter. Her blev meddelt, at Bornholm-senderen, der kunne følge troppebevægelserne i det nordlige Polen dog ikke pegede i retning af en invasion af Danmark via Østersøen. Nogle har ment, at den militære optrapning var et propaganda-trick fra sovjetisk side, et led i presset på den daværende polske regering for at få slået hårdt ned på oppositionen i Polen, evt. indføre undtagelsestilstand.
Politibureauet i det sovjetiske kommunistiske parti (SUKP) havde oprettet en særlig kommission, der skulle følge udviklingen i Polen tæt og komme med anbefalinger til partitoppen. Moskva var stærkt utilfreds med den ”bløde” linje fra regeringen i Warszawa og Stanislaw Kania, der i en kort periode var leder at det polske kommunistparti (PZPR). Kreml så udviklingen i Polen som en kontrarevolution og forlangte hårde indgreb for at standse den, fx ved at indføre undtagelsestilstand. Partiet havde mistet sin ”ledende rolle” og kontrollen, blev det sagt.
Et systemskift i Polen kunne brede sig til andre lande i den daværende østblok. Let var det ikke. Fagforeningen Solidaritet blev på det tidspunkt støttet af 90 pct. af den polske befolkning, også af mange medlemmer af det kommunistiske parti. I begyndelsen af december var Tadeusz Hupalowski fra den polske hærs generalstab til ”kammeratlige samtaler” i Moskva og mødte her sine kollegaer fra Sovjetunionen (Nikolai Orgakov) og DDR og Tjekkoslovakiet. Han fik at vide, at der var planlagt nye militærøvelser og omgruppering af Warszawapagtens styrker i Polen. 8. december startede militærøvelsen Sojus-80.
Var det optakt til en regulær invasion sådan som det var sket tolv år før i Tjekkoslovakiet? Måske. Stanislaw Kania var forud, den 5. december kaldt til Moskva til et hurtigt indkaldt krisemøde med lederne fra Warszawapagt-landene og talte under fire øjne med Leonid Bresjnev. USA/Vesten blev, modsat i Tjekkoslovakiet i 1968, grundigt informeret af Ryczard Kuklinski, polsk spion. Det betød, at USA kunne reagere hurtigere og i tide, stik modsat i 1968. De store industribyer i Polen blev afsondret fra omverdenen, et tegn på at noget uventet var i gære.
3 december benyttede Jimmy Carter den særlige ”hotline” telefonforbindelse til Kreml og advarede om, at en militærinvasion af Polen ville få dybt alvorlige følger for det sovjetisk-amerikanske forhold. Den samtale kan have bidraget til, at en militærinvasion ikke blev udgangen. Det amerikansk-sovjetiske forhold var i forvejen stærkt belastet på grund af Sovjetunionens invasion af Afghanistan året før, i 1979. Verden var tæt på en regulær krig. Både NATO og Warszawapagten forberedte sig på, at den kunne bryde ud når som helst. Men 12. december kunne satellit billeder vise, at sovjetiske soldater havde trukket sig tilbage til barakkerne. Presset fra Moskva betød, at regeringen i Polen oprettede en særlig gruppe, der skulle forberede indførelse af undtagelsestilstand og derved undgå en regulær Warszapapagt-invasion. Året efter, i december 1981 indførte Wojciech Jaruzelski undtagelsestilstanden. Den varede et godt stykke ind i 1980erne og ophørte først helt i 1989.