De sidste seks år

Et valgbilboard iTiraspol i Transdnjestr Foto: Jcornelius

Af Alexander Podrabinek

Rusland: Han vil ikke gå af. Putin vil aldrig selv forlade magtens top. Det skal vi være klar over og ikke gøre os illusioner om valget eller reglerne i forfatningen. Han holder en tung betonplade over sit hovedet med navnet “magt”, som han ikke vil fjerne.

Begyndende med bombningerne i efteråret 1999 og til den nuværende bombning af civile i Syrien, har Putin begået så mange alvorlige forbrydelser, at hvis han mister magten, ville han ikke kunne flygte fra en straf. Og selvom han ikke er skyld i alt, skal han drages til ansvar. Lykkes det ham ikke at slette sporene af sine egne handlinger, er udsigten til en national eller international domstol næsten sikker.

Jeg tror ikke, ​​han er mest bange for at lide samme skæbne som den tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic, der døde af et hjerteanfald i en fængselscelle i Haag, men for skæbnen af den rumænske diktator Nicolae Ceausescu, som blev skudt ved muren ved siden af soldaternes toilet på den militære kassarne i den rumænske by Targoviste.

Prøv at sætte dig selv i hans sted. Hvad kan han gøre? Sandsynligvis føler han sig allerede nu som en rotte tvunget i et hjørne, som han skrev om i sine memoarer. Han tog en stor risiko for at miste magten i 2007, men traf det rigtige valg og overlevede. I 2024 er dette nummer usandsynligt. Blandt andet fordi vi alle husker den bølge af civil misvilje han forårsagede med den kyniske omrokering med Medvedev.

Nu har han to muligheder: en – blød og risikabel, den anden – hård og mere sikker.

Den milde mulighed er en forfatningsmæssig reform, der omdanner staten fra en præsidentrepublik til en parlamentarisk. Så kunne han styre Statsdumaen og vil kunne tildele sig et uendeligt antal gange rollen som premierminister, sådan som det for eksempel sker i Tyskland, hvor Angela Merkel holder posten som kansler for fjerde gang i træk.

Dette vil gøre det muligt for Putin at opretholde lovlighedens udseende, og legitimitetsniveauet ville ikke være lavere end det nuværende. Men det er en farlig vej for en autokratisk leder, da Parlamentet, uanset hvad man siger, ikke er så let at håndtere som dens administration.

Derfor er en anden mulighed meget mere sandsynligt – hårdt og beslutsomt. I dette tilfælde, vil der være en reel mulighed for Putin at bevare magten i 2024 – at suspendere de fleste af de forfatningsmæssige bestemmelser. For at gøre det vil det være nødvendigt for ham at indføre en undtagelsestilstand i landet, som fastsat i Art. 56 i RF-forfatningen. I en nødssituation holdes valg nemlig ikke.

En undtagelsestilstand kan forlænges så længe man vil. Der er nok eksempler i historien og i nutiden, så ingen vil blive overrasket. I det russiske imperium blev undtagelsestilstand i hovedstaden og store provinser indført efter mordet på Alexander II i 1881 og fortsatte kontinuerligt, indtil Februarrevolutionen i 1917, i 36 år. I det nazistiske Tyskland eksisterede undtagelsestilstand under hele Det Tredje Rige, i 12 år. I Egypten blev en undtagelsestilstand indført i 1981 efter præsident Anwar Sadat mordet og fortsatte til “det arabiske forår” i 2011, i 30 år. I Syrien, etablerede i 1963 Baath parti undtagelsestilstand i 1963 som fortsatte til 2011, i 48 år.

Det er usandsynligt, at en undtagelsestilstand i Rusland vil blive opfattet af omverdenen som noget ekstraordinært. Undtagelsestilstand bliver også benyttet i demokratiske lande. Israel har for eksempel levet i undtagelsestilstand i 69 år, i hele landets historie. I USA indførte præsident Truman undtagelsestilstand i 1950 under krigen i Korea. Denne undtagelsestilstand påvirkede dog de borgerlige frihedsrettigheder så lidt, at man efter krigen glemte at afskaffe den, det skete først i 1978, efter 28 år.

Undtagelsestilstand kan bruges på mange måder. I Israel eller USA påvirker den ikke valgsystemet. I Rusland vil undtagelsestilstanden uden tvivl være den samme som i Egypten, Syrien eller Det Tredje Rige.

Der skal være en stærk grund til at indføre en undtagelsestilstand. Til sådan en lejlighed vil det sandsynligvis være nødvendigt at udføre militære operationer. I 2024 kan Rusland stå overfor en krig, der vil gøre det muligt for Putin at forblive ved magten på ubestemt tid. Dette kan være en grænsekrig til forsvar af den “russiske verden” i Ukraine, det nordlige Kasakhstan eller Hviderusland, eller et fuldgyldigt militær konflikt med Vesten. Det faktum, at Putin bevæger sig i denne retning, blev klart efter militære trusler, han udtrykte i sin seneste tale i Den Føderale Forsamling. Dette fremgår også af den glade stemning fra Putins omgangskreds, som fortolkede den militære retorik af sin chef.

En krig er altid svær at tro på . Men det er kun indtil det første skud ved dine vinduer eller indtil den første bombe lander på nabohuset. Efterfølgende vil krigens rædsler være tydelige, og alle uopfyldte håb og optimistiske prognoser vil stille ét spørgsmål: Hvordan kunne vi lade det ske? Hvorfor var vi så naive, bange og langsomme?

Den mest forfærdelige løsning – en atomkrig – er heller ikke udelukket. Så bliver disse spørgsmål de sidste, som vi når at stille i øjeblikket mellem vi ser den lyse torden og den brændende aksel, som vil sluge hele livet.

For at løse disse problemer får vi nu seks år. Det er de sidste seks år, de sidste seks år af Putins seksår. 18. marts begynder nedtællingen. Vi kan stadig forhindre den tragiske udvikling af begivenhederne i Rusland, men der er næppe nogen, der vil gøre det for os.

Det er ikke kun nødvendigt at stoppe at støtte systemet og deltage i underholdende valg, men også at stå imod. Gå på gaderne i vores byer den 18. marts og vise vores beslutsomhed for at kæmpe for frihed og demokrati i Rusland. Det kan koste en administrativ arrest, bøde eller fængselsstraf, men om seks år vil betalingen være umådeligt højere.

Alexander Podrabinek er russisk journalist og menneskerettighedforkæmper og sammen med blandt andre Vaclav Havel, Vytautas Landsbergis og Joachim Gauck grundlægger af Prague Declaration on European conscience and communism. Dissident og aktivist i sovjettiden og for sin kamp mod regimet tilbragt otte år i sovjetiske fængsler og arbejdslejre i Sibirien.

Artiklen er oprindeligt skrevet til det russiske uafhængige medie Kvartira Media. Vil du støtte Alexanders journalistarbejde kan du overføre et beløb til Alexander via PayPal: PAYPAL.ME/PODRABINEK 

Oversættelse: Ota Tiefenböck

Share This