De politiske udsigter i Bulgarien efter det 4. valg på blot 18 måneder

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Bulgarien: Bulgarien regnes for EU’s måske fattigste og mest ustabile og korrupte land. Men Bulgarien er vigtigt for Europa, for landets interne problemer skaber problemer for hele EU og mindsker de rigere EU-landes lyst til at udvide EU endnu mere mod syd-øst. Bulgarien har en vigtig geografisk placering ikke mindst efter krigen i Ukraine og de store flygtningestrømme fra Mellemøsten. Uanset de mange interne problemer regner Bulgarien med inden for de nærmeste år at kunne overgå til euroen. 

2. oktober afholdt Bulgarien det 4. valg på blot 18 måneder. Den forrige regering, ledet af Kiril Petkov’s parti ”Vi fortsætter Forandringer”, blev fældet af et mistillidsvotum i parlamentet i juni måned. Frem til valget blev landet ledet af en overgangsregering. Største parti ved valget søndag blev tidligere ministerpræsident Bojko Borisovs GERB, ”Borgere for en europæisk udvikling i Bulgarien”, med 25 pct. af de afgivne stemmer, godt 5 pct. mere end opbakningen til det tidligere regeringsparti ”Vi fortsætter Forandringer”. I det nyvalgte bulgarske parlament (med 240 medlemmer) finder vi også det tyrkiske mindretals parti, ”Bevægelsen for Rettigheder og Friheder” (DSP), der fik 13.7 pct. af stemmerne, det russisk-venlige højreparti ”Genfødsel (10.2 pct.), Socialistpartiet (BSP) med 9.3 pct. i vælgeropbakning samt ”Demokratisk Bulgarien” (7.5 pct.). ”Bulgariens Opstigen” (”Bulgarian Rise”) fik 4.6 pct. Trifonov’s parti, ”Der er sådant et Folk”, klarede ikke spærregrænsen.  

Det bliver også denne gang svært at få dannet en ny regering. Flere afviser kategorisk at gå i regering sammen med GERB. Den forrige regering ledet af Petkov’s parti, førte en pro-NATO og pro-EU politik og dermed en hård linje over for Rusland. At denne linje fortsætter med GERB og Borisov ved roret er ikke sikkert. Enhver ny regering vil være tvunget til at handle forsigtigt. Bulgarien har ikke råd og dermed heller ikke lyst til en to-frontkrig med EU og NATO.

Mest sandsynligt er oprettelse af en regering med 4 partier, deriblandt højrepartiet ”Genfødsel” (”Revival”). Borisov har meldt ud, at han ikke agter at genindtage posten som ministerpræsident i en ny regering. Hvor længe en ny regering holder, er som sagt meget usikkert. Et 5. valg i 2023 kan bestemt ikke udelukkes, skal vi tro valgeksperter i Bulgarien. GERB er det bedst organiserede parti og med solidt fodfæste på lokalt plan. Men vi skal ikke vente fremskridt, når det gælder opretning af den kriseramte økonomi og bekæmpelse af den meget høje korruption.

Petkov lovede og forsøgte at gøre det, men det lykkedes ikke. En ny regering må også føre en balancegang i udenrigspolitikken. Linjen bliver mindre russisk-kritisk og måske også mindre kritisk over for Kina, men en EU-kritisk Orban-lignende udenrigspolitikpolitik får vi næppe. Bulgarien vil ikke alene gerne overgå til euro som valuta, vil også med i Schengen-samarbejdet. I 2018 var Borisov’s regering dog ikke villig til at indføre nye sanktioner over for Rusland i kølvandet på Skripal giftaffæren.

Partiet ”Genfødsels” (”Revival”) blev grundlagt under corona krisen, hvor partiets leder Kostadin Kostadonov tog aktiv del i protesterne mod vaccinering og tvungen mundbind. Omkring en tredjedel af befolkningen er at dømme efter meningsmålingerne meget pro-russisk, så der har altid været god plads for pro-russiske partier og præsidentkandidater i Bulgarien. Det tidligere regeringsparti Socialistpartiet (BSP) regnes for pro-russisk, men partiets vælgerandel har været nedadgående. Den moderne venstrefløjsprofil er svær at få øje på. Mange socialt udsatte stemmer på højrenationale protestpartier, at deltage i prostedemonstrationer og/eller vælger at blive hjemme på valgdagen